Forældrenes rolle

02-07-2018 11:45

Er dit barn rytter? Så er der nu en masse gode råd at hente  om forældrenes rolle i forhold til deres barn som rytter

Copyright Ridehesten.com
Forældre og barn/rytter kan med stor fordel lave helt klare aftaler hjemmefra, om hvem der gør hvad, og hvad der skal siges på forskellige tidspunkter under et stævne. Således at der skabes ro og tryghed for rytteren.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forældres interesse spiller en stor rolle for barnets sport, bl.a. med hensyn til transport, at se stævner/konkurrencer/kampe samt at støtte og vejlede ved eventuelle frustrationer, hvis præstationerne ikke lige stemmer overens med målsætningerne i en periode.
Indenfor ridesport kræves der endnu mere, da der jo både er tale om større udgifter, investeringer til en pony/hest (eller flere), samt at der er en masse følelser involveret. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

- Jeg vil på ingen måde skrive om, hvordan et forhold mellem forældre og barn/sportsudøver skal være. Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at forældre og deres børn er opmærksomme på hinanden med hensyn til kommunikation, afstemte forventninger til hinanden, realistik sportsligt  niveau og målsætning, lyder det fra Lars Mars Johansen.

Tag fat i problemerne/udfordringerne, de forsvinder ikke af sig selv
Det kan være en svær opgave for forældrene og barnet/rytteren at komme tilbage til de nære snakke, hvis parterne har bevæget sig lidt fra hinanden, eller hvis alt bare kører i en fast rytme, som man ikke har talt om længe. Parterne kan næsten komme til at leve i hver sin verden, selvom de er meget sammen. Her kan det være en stor fordel at få lidt hjælp "udefra" (evt. fra en coach), der kan se det hele fra et "helikopterperspektiv", og derved få et overblik, uden at der er følelser involveret. Målet er, at forældre og barn/rytter får skabt en brugbar forståelse for hinanden og evt. får skabt nye vaner og handlingsmønstre.

Nysgerrig? I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten finder du endnu flere gode råd om forældrenes rolle i forhold til deres barn som rytter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner