For varme dækkener kan give kolik

03-10-2019 09:19

Liv Haumann Madsen

Hesteejere er meget tilbøjelig til at lægge dækkener på hestene, især når vejret skifter. Desværre kan for varme dækkener give symptomer på kolik, svamp og andre infektioner

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.dk/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

For varme dækkener med for dårlig åndbarhed kan give kolik, fordi hestene har svært ved at regulere varme. Det er et hyppigt problem blandt heste, især i forårs- og efterårsmånederne, fordi vi som ejere kan syntes, det er koldt om morgenen eller aftenen, inden hestene skal på fold eller stald. Når hesten sveder under et dækken, kan den ikke komme af med varme og fugt, så i stedet forplanter det sig i huden på den, og det kan give infektion i både hud og hårlag. 

Der er stor forskel på, hvornår og hvor meget pels hestene sætter, så det er vigtigt at observere, om hesten har det varmt eller koldt. Bare fordi du fryser, er det ikke ensbetydende med, at din hest gør det. Det bedste sted at mærke din hests temperatur er på ørene, og ud fra dem bør du kunne bedømme, om din hest har det varmt eller koldt. Derudover er det muligt at købe en lille chip, der kan sættes under dækkenet og måle hestens temperatur i løbet af dagen.  Hvis hesten har den rette temperatur, vil den se afslappet ud, når den går rundt på folden. 

Hvis hesten går med dækken, er det vigtigt at finde ét, der passer den godt. Undgå at stable flere dækkener oven på hinanden; det er bedre at finde et dækken med det rigtige antal gram. Det mest optimale er, hvis hesten selv har mulighed for at søge læ og skygge efter behov. Hvis hesten trænes meget, kan det være en fordel at lade den gå med dækken, fordi en hård træning kan give en svedt hest, og det tager lang tid for den tykke vinterpels at tørre. Hvis man begynder at få problemer med det, er det en god idé at klippe hesten og give den et dækken på.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er vigtigt at dækkenet ikke strammer om bringen, for så vil hesten mærke ubehag, når den græsser eller spiser stråfoder. Det er også en god idé at overveje, hvilket materiale dækkenet skal være, eksempelvis er uld godt til at transportere varme væk, fordi det kan optage 40% væde, før det ændrer temperatur. 

En god tommelfingerregel er, at din hest først fryser, hvis den nederste tredjedel af øret er koldt. I øvrigt kan det være lige som slemt for hesten at fryse som at svede under sit dækken, derfor er det vigtigt at have fokus på åndbarheden i dækkenet, når hesten skal gå med dækken.

Kilde: Horseandhound.co.uk / Modernehestehold.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner