Følskue i Sdr. Hygum

28-07-2012 20:33

Maria Schacht

Avl
Det var nogle ganske fine føl, der i dag blev fremvist ved region 4's følskue
Copyright Ridehesten.com
Bedste dressurhingsteføl, Dreamline Kilen. (Foto; Ridehesten.com)

Selvom dagen startede noget regnfuld, så endte det med en solbeskinnet finale, hvor bedste springhoppe- og hingsteføl, samt bedste dressurhoppe- og hingsteføl blev fundet. Bedste springhingsteføl blev Søndervangs Capone e. Cavall Ask/Quidam De Revel, ejet og avlet af Else og Nis Ravn. Denne blev selvfølgelig også udtaget til eliteskuet. Reserveføl blev Solo F. Damgaard e. Sandro Boy/Cassini II, avlet og ejet af Mia Givskov og Søren Nedergaard. Bedste springhoppeføl blev F.A. Raquel e. Cavall Ask/Quinar, avlet og ejet af Frank Evald og Anja L. Eskesen, denne er selvfølgelig udtaget til eliteskuet. Reserveføl blev Egelund's Miss Unique e. Numero Uno/Cajus, avlet og ejet af Karina Minch. Bedste dressurhingsteføl blev Dreamline Kilen e. Blue Hors Don Olymbrio/Blue Hors Hotline, avlet og ejet af Åse og Henning Urup. Denne er selvfølgelig videre til eliteskuet. Nummer to og også videre til eliteskuet er Gammelenggårds Zappa e. Zonik/Akinos, avlet og ejet af Nanna Voss Jønsson. Reserve blev Okslunds Zackadon e. Blue Hors Zack/Blue Hors Don Romantic, avlet og ejet af Evamaija Thea Kirstine Schmidt. Bedste dressurhoppeføl blev Møllegårdens Kkow How e. Apache/Bøgelys Camaro, avlet og ejet af Lone Christiansen. Dette blev udtaget til eliteskuet. Også udtaget til eliteskuet er nummer to, Gørklintgårds Keeran e. Sir Donnerhall/Sonny Boy, avlet og ejet af Jørgen Ravn. Reserve blev Katalin Hena e. Tailormade Temptation/Samba Hit III, avlet og ejet af Søren Buchreitz.

Se billeder i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner