Føllfestival i Norge

23-08-2024 18:26
Avl

Dansk Varmblod Norge inviterer til Føllfestival på Evje Herregård lørdag den 24. august – til følskue, eksteriør- og sadelkåring samt Egnethedstest

Copyright Ridehesten.com
Det er den smukke Evje Herregård, som danner rammen om årets Føllfestival.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er lagt op til en hyggelig, faglig dag på Evje Herregård i morgen, lørdag den 24. august, hvor Dansk Varmblod Norge afvikler Føllfestival – følskue og hoppekåring for spring- og dressurbetonede føl og hopper.

Dagen åbner med måling kl. 10.00, og der forventes en festlig finale for føllene kl. 16.35.

De to dommere fra Dansk Varmblod, Johny Hansen og Jens Søgård, er taget mod nord i weekenden for at bedømme de norske DV-heste. De suppleres af Ulrik Kristensen, der er repræsentant for forbundets Hovedbestyrelse og Auktionsudvalg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er 17 dressurbetonede og to springbetonede føl til besigtigelse. Syv hopper stiller til eksteriørkåring, og så er der sadelkåring for tre dressurbetonede hopper. To hopper er tilmeldt Egnethedstest. 

Se katalog og tidsplan HER.

/ Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner