Følfest på Vilhelmsborg

18-08-2013 20:59

Maria Schacht

Rundt regnet 100 føl var i dag mødt op til følskue ved region 5 på Vilhelmsborg

Det blev nogle store finaler for især dressurføllene, og generelt meldte dommerne om meget høj kvalitet og svære afgørelser ved både de springbetonede og de dressurbetonede føl. 

Dagens sejr for de springbetonede hoppeføl gik til katalog nummer 3, Ellegaardens Caja e. Cabachon/Carano, avlet og ejet af Henrik Ellegaard Andersen. Hoppen er inviteret direkte med til Eliteskuet.

Andenpladsen, og dermed reserve til Eliteskuet, gik til katalog nummer 49, Feminin e. Rockland/Carano, avlet og ejet af Christina Ottesen. 

For de springbetonede hingsteføl blev dagens bedste katalog nummer 2, Casall Sem e. Cabachon/Coronado, avlet og ejet af Esben Pedersen. Denne er selvfølgelig udtaget til Eliteskuet. 

Reserve blev katalog nummer 45, Butterfly’s Charming e. MB Birkegårdens Charmeur/Balou Du Rouet, avlet og ejet af Irma Bennetsen. 

Dagens bedste dressurhoppeføl, ud af en meget stor finale, blev katalog nummer 99, Ellely’s Ziva e. Tailormade Temptation/Lauries Crusador XX, avlet og ejet af Birgith Thomasen. Denne hoppe er selvfølgelig inviteret med til Eliteskuet.

Andenpladsen, og dermed også udtaget direkte til Eliteskuet, gik til katalog nummer 34, Soulmate e. Sir Donnerhall/Leendert, avlet hos Belinda Elmholt Jeppesen og ejet af Laila Bucka.

Nummer tre, og reserve til Eliteskuet, blev katalog nummer 100, Hedelunds So Fine e. Tailormade Temptation/Rambo, avlet og ejet af Rikke Kvist og Claus Hansen.

Bedste dressurbetonede hingsteføl blev katalog nummer 64, Heiline’s Zanzier e. Blue Hors Zack/De Niro, avlet og ejet af Stald Heiline. Hingsten er udtaget direkte til Eliteskuet.

Andenpladsen gik til katalog nummer 78, Risvangs Chester e. Charmeur/Supérieur, avlet og ejet af Linette Fjorback. Denne hingst er også inviteret til Eliteskuet.

Reserve til Eliteskuet, og nummer tre, blev katalog nummer 11, Primetine Fuglsang e. Blue Hors Don Olymbrio/Stedinger, avlet og ejet af Anne Dorte Riis Meyland.

Husk at se billeder i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner