Signe Wiese
Springsport og julestemning vil være i højsædet på Vilhelmsborg, når det store distriktsstævne Christmas Show Warm Up start i dag. Over de næste fem dage, fra den 21. november skal mere end 2000 starter afvikles, og både heste- og ponyerryttere får lejlighed til at dyste. Onsdag og torsdag er det hestene, der er til start. I dag, onsdag den 21. november, blev der startet ud kl. 9.00, og sidste klasse forventes af slutte ca. kl. 23.00. I morgen, torsdag den 22. november, afvikles der klasser fra LB1* til MB2*, og i flere af klasserne er der mere end 100 ekvipager til start. Fredag, lørdag og søndag er ponyrytterne i sving i klasser fra LB1* til MB2*, og både lørdag og søndag rides der fra 6.30 om morgenen til ca. 23.00 om aftenen. Den store hal på Vilhelmsborg er naturligvis julepyntet til den store guldmedalje, og der er fri entré alle dag. Næste weekend er det tid til finalen i Nordense største springturnering Baltic Cup, her skal de unge ryttere dyste fra den 29. november til den 2. december. Og når Baltic Cup-rytterne forlader Vilhelmsborg går der kun få dage, og så er det tid til Basisbank Danish Christmas Show 2012 - hvor springrytterne fra ind- og udland skal dyste fra den 4. til den 9. december. Få mere info via links til højre.
Ridehestens fotografer er på pletten på Vilhelmsborg - se billeder her på siden i løbet af de næste dage