Annette Boe Østergaard
30 føl kommer under auktionshammeren på Vestbirk Ridecenter den 26. august. Det er Herluf Christensen som gentager sidste års succes og inviterer avlere til at tilmelde deres føl til auktion. Det bliver Søren Hove, som med vanlig sikkerhed svinger auktionshammeren over de udbudte føl, og det havde han stor succes med ved sidste års auktion i Vestbirk hvor 90% af de udbudte føl blev solgt. Er man interesseret i at tilmelde sit føl på auktionen kan man kontakte Herluf på telefon 75 80 14 86 eller 40841486. I næste nummer af Ridehesten kan man se en tidsplan for auktionen samt en oversigt over de tilmeldte føl.