Følauktion Syd: Priserne stiger

06-09-2014 12:35
Avl

Ved fredag aftens følauktion i region 4 var både gennemsnitsprisen og salgsprocenten højere end de sidste par år. Både det dyreste og næstdyreste føl var fra Stutteri Kilen

Copyright Ridehesten.com
Stemningsfoto fra auktionen i 2007.

I går aftes skiftede stribevis af føl hænder ved følauktion Syd. Topprisen på 51.000 DKK blev indbragt af hoppeføllet  Symfonia Kilen e. Dream Boy/ Sandro Hit, mens det næstdyreste føl også var fra Stutteri Kilen, nemlig Diddelidu Kilen e. Blue Hors Don Olymbrio/ Blue Hors Hotline, som blev solgt for 43.000 DKK.

- Det gik rigtig fint. Den positive stemning fra sidste weekend (hvor der var Elitefølauktion på Vilhelmsborg, red.) er fortsat, siger auktionskoordinator Frank Evald.

Knap 65 procent af føllene blev solgt, hvilket er cirka fem procent mere end de foregående år. Priserne var også lidt højere - gennemsnittet lyder på 23.600 DKK plus moms og salær, og det er et par tusinde mere, end hvad føllene har indbragt de sidste par år.

Samtidig oplevede Dansk Varmblods region 4, som arrangerer auktionen, en større interesse for VIP-pladser. Normalt har VIP-sektionen 220 gæster, men i år havde 250 interesserede meldt sig til.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner