Thomas Bach Jensen
Der er tradition for hygge og dejligt samvær mellem regionen 7's avlere, når der er inviteret til følaften. I år besøger regionen Maria Stryhn Hajslund i Hjallerup, hvor der bl.a. vil blive vist føl efter Cornettino Ask, Blue Hors Dicardo samt Helgstrandhingstene Don Deluxe, Sezuan og Vincent Maranello.
Efter fremvisning af føl - ca. kl. 19.30 - serveres der stegt flæsk med persillesovs og tilbehør. Der kan også købes vin, øl og vand til favorable priser. Efter spisningen vil avlerne begrunde valget af hingste til deres hopper, ligesom der sættes fokus på DV's avlsstrategi.
Arrangementet finder sted lørdag den 11. juli kl. 18.00 hos Maria Stryhn Hajslund, Melvadvej 3, 9320 Hjallerup. Af hensyn til bestilling af maden er det nødvendigt med tilmelding senest onsdag den 8. juli. Læse mere herom på regionens hjemmeside.