Flotte placeringer i 140 og 150 cm-klasser

23-06-2019 17:32

Annika Knudsen Lorentsen

Det er blevet til to danske placeringer i nogle af de højeste klasser ved CSI-stævner i Belgien, for både Theodor Linde og Zascha Nygaard Andreasen opnåede placering i henholdsvis 140 og 150 cm

Copyright Ridehesten.com
Theodor Linde på Fafira.

I 150 cm Grand Prix i Bonheiden lykkedes det Zascha Nygaard Andreasen og Caprice 502 e. Canstakko/ Contender at opnå en placering som nr. 12 ud af 58 deltagere, på trods af at ekvipagen indkasserede 4 fejl på banen, hvor kun otte ekvipager red fejlfrit.

Theodor Linde blev placeret på hoppen Fafira W i CSI2* 140 cm ved stævnet i Knokke. Parret red fejlfrit og placerede sig som nr. 11 i et felt med 43 deltagere.

Se resultatlister fra Knokke her.

Se resultatlister fra Bonheiden her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen