Grand Prix-placering til Phillippa Linde

02-09-2019 08:07

Camilla Tiefensee Schrøder

Ungrytter Phillippa W. Linde sluttede det internationale springstævne Baltica Summer Tour af med en flot tredjeplads i den afsluttende Grand Prix 145 cm søndag eftermiddag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været to gode uger for de unge danske springryttere, som har deltaget ved Baltica Summer Tour i Ciekocinko, Polen. Sidste weekend vandt både junior- og ungrytterne Youth Nations Cup, og denne uge fortsatte de den flotte stil med mange individuelle placeringer på tværs af alle klasser.

Søndagens sidste klasse var rankingklassen Gold Tour 145 cm Grand Prix, og her sluttede Phillippa W. Linde på en flot tredjeplads med den 10-årige hollandske varmblodsvallak Elien e. Arezzo/Roven (opdr. Hans Dings BV). Efter en fejlfri hovedspringning var hun hurtigste rytter med fire fejl i omspringningen, hvor kun to red fejlfrit.

Se resultatlisten 

Også ungrytter Benedikte Rie Truelsen og juniorrytter Theodor Linde opnåede placeringer i dag. Det gjorde de i CSI2* Gold Tour 140 cm-finalen, hvor Benedikte kom på sjettepladsen med to fejlfri runder på Althea Nova Ask e. Nekton/Cor de La Bryere (opdr. Trost Hans Werner), og Theodor blev nummer 10 med Fafira W. Han red en hurtig omspringning, men fik fire fejl.

Se resultatlisten

Se alle start- og resultatlisterne fra stævnet.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner