Flotte danske springresultater i udlandet

19-11-2017 18:07

Marie Helene Rigård Rohleder

Og ja, det blev til hattrick for det unge danske springtalent Noona Linde i Belgien. Derudover har Mathias Nørheden sprunget sig til endnu en sejr i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Mathias og Con Calle til World Cup i Herning
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridehesten snakkede igår med den 13-årige Noona Linde, som havde vundet både fredagens og lørdagen CSICh 1m15 klasser på henholdvis den 10-årige hoppe Townhead Lakita R e. Lord Z/Cheenook med nul fejl i tiden 33.54, og Chelino 3 e.Conway/ Calato Z i en nulrunde med tiden 51.00. Noona Linde udtalte til Ridehesten.com, at hun glædede sig til søndagens Q Sporthorses Ltd CSICh 1m15, men at hun ikke forventede at lave hattrick. Den beskedenhed blev i dag gjort til skamme, da det unge springtalent i den grad scorede hattrick og vandt klassen med en nulrunde i tiden 28.18 på Chelino 3 e.Conway/ Calato Z. 

Copyright Ridehesten.com
Noona Linde og Chelino 3

Se hele resultatet her. 

En anden dansk springstjerne er Mathias Nørheden Johansen, som vandt søndagens  150cm-international store tur ved det internationale springstævne i Dammen-Neuenwalde, Tyskland. Han vandt klassen på Con Calle e. Contendro II/ Cassini II i tiden 67.23. 

Se hele resultatet her. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Mathias Nørheden vandt også  torsdagens klasse for 6-7-års heste Youngster Tour 125 cm-klasse på Contonio e. Contendro/Lux (opdr. Stall Tjeert Rijkens)  med over fire sekunder ned til nærmeste konkurrent. Og det samme gentog sig til fredagens Youngster Tour 130 cm, hvor parret red med sejren med nul fejl i tiden 55.79.

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner