Flot afslutning på Stil Cup

31-03-2019 20:15

Camilla Tiefensee Schrøder

Sydbank Stil Cup, som er blevet afviklet i løbet af weekenden hos Riders Cup, blev i dag afsluttet med de endelige finaler stilspringning, og der blev vist masser af flot ridning. Se her, hvem de endelige vindere blev

Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag blev Stil Cup afgjort hos Riders Cup i Herlufmagle. Ponyrytterne har været igennem to indledende runder i løbet af weekenden, og i dag faldt den endelige afgørelse i stilspringningen, som blev bedømt af Bo Bak Andersen og Charlotte Kondrup.
– Rytterne har redet rigtig pænt. Bo og jeg var meget enige om karaktergivningen, og rytterne har vist god, stabil ridning, fortæller Charlotte Kondrup, som også roser Stil Cup for at være et "superfedt koncept". Holdningen blandt de ryttere, hun har talt med, har også været meget positiv:
– De er glade for muligheden fro at kunne ride i nogle omgivelser, som normalt er forbeholdt et højere niveau, siger Charlotte Kondrup.

Finaler med stilpoint
Søndagens finaler blev afviklet i stilspringning. Rytternes eventuelle fejlpoint fra de sidste to dage bliver i Stil Cup-finalen divideret med 8, og dette tal trækkes fra stilkarakteren for at komme frem til det endelige resultat. Vinderne i de forskellige kategorier blev følgende:

Messingtur-finalen blev afviklet i LC. Vinderen i kat. 1 blev Mie Cecilie Laungaard på Halley Mc med et samlet resultat på 7.3 point. Vinderen i kat. 2 blev Chanel Blixenkrone Møller Hansen på Højbjerg Rose-Berry, som sluttedepå 7.5, mens kat. 3 blev vundet af Eva Harriet Elkjær Christensen på Whitney, som opnåede 7.5 point.

Finalen i Bronzetur blev afviklet i LB2, og her var det Emma Carøe Godske Østergaard, der vandt på Kito med hele 8.2 point og Smillah Lina Quistgård og Rosengårdens Niam, der vandt i kat 3 med 7.8 point.
Der blev også afviklet en Bronzetur for heste i LB1*, og her blev finalen vundet af Una Broe-brøndum på Time 4 U med et slutresultat på 8.2.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Finalen i Sølvtur blev afviklet som LA2* med Anne-Sofie Christensen som vinder i kat 1 med 7.4 point på Nørlunds Penny. Blandt kat. 2-ekvipagerne var det Karla Langgaard Ekstrand på Woodside Golden Sol, der vandt med 7.5 point, mens Ingrid Christine Laursen og Carabas du Marquiais vandt i kat. 3 med en samlet score på 8.4 point.

Guldtur-finalen blev afviklet i MB2* for kat. 1 og 2. I førstnævnte kategori var det Isabell Vang Hvitved og Miss Bailey der vandt med et samlet resultat på 8.6 point, mens Selma Sofie Allerup på Haahr's Princess Leia var bedst i kat. 2 med 8.2 point.

Se alle resultatlisterne

Stil Cup er arrangeret af AL Showjumping. Læs mere HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner