Flot 5. plads til Sandgaard

25-06-2012 14:04

Maja Golles

Thomas Sandgaard deltog i weekenden i Großer Preis von Spangenberg Finale i Tyskland
Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard og Amarone blev nr. 5 i storetur finalen i Spangenberg. (Foto: Ridehesten.com)

Finalen i storetur i Spangenberg havde tyske Christian Ahlmann som vinder og dermed aftager af de 20.000 euro i præmiepenge. DV-kårede Carinjo e. .Cascavelle. Danske Thomas Sandgaard blev en flot nr. 5 på Amarone med en enkelt fejl. Samtlige ryttere efter ham havde alle min. 4 fejl. Sidste år blev Thomas Sandgaard dansk mester på avlshingsten Amarone e. Arpeggio, de kom til mesterskabsstævnet i år hos Schou & Skouboe i topform, men et par timer forud for starten på dette års danmarksmesterskab viste det sig, at hingsten var halt. Der var mistanke om en hovbyld eller hovknusning, men hingsten blev ikke haltfri inden konkurrencestart. Heldigvis var hingsten allerede få timer senere haltfri, men på daværende tidspunkt var mesterskabets første afdeling afviklet, og dermed fik Sandgaard ikke mulighed for at forsvarre sin titel. Thomas red istedet hingsten ved weekendens internationale stævne i Spangenberg, Tyskland der havde deltagelse af hele den tyske elite. I Grand Prix-klassen, som blot var åben for 40 kvalificerede ryttere, blev rytterne udfordret med en teknisk vanskelig og stor bane, og det lykkedes blot for fire ryttere at ride banen fejlfrit. Thomas Sandgaard blev noteret for en enkelt, ærgerlig tidsfejl i hovedspringningen, og sluttede dermed på femtepladsen i klassen. Grand Prix-klassen blev afgjort efter omspringning og blandt fire tyske topryttere og vinder blev Christian Ahlmann, foran Meredith Michæls-Beerbaum med Thomas Voss og Janne Frederikke Meyer på de efterfølgende pladser. Thomas Sandgaards femteplads på Amarone indbragte ham 5.600 euro.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen