Thomas Bach Jensen
Men det i de seneste mange år har været de to store hingstestationer, Blue Hors og Helgstrand Dressage, der har domineret opgørelsen over de mest benyttede hingste, så har stationen Katrinelund i 2023 blandet sig i toppen.
Årets mest benyttede hingst i 2023 med 155 bedækninger, er DV-hingsten og Årets Hingst Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/ Milan, der har stået til tjeneste på Katrinelund i lighed med hingste Bueno SL e. Bonds/ Foundation, der blev årets mest benyttede 3-års hingst, samt Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hotline, som blev årets mest frekventerede 4-års hingst.
Hesselhøj Donkey Boy, der er opdrættet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck og ejet af Kristin Andresen, er i øvrigt helt unik på den måde, at hans far, farfar, morfar og mormors far alle er danskavlede lige som Donkey Boy selv.
Årets næst mest benyttede hingst er Grand Prix-hingsten Blue Hors St. Schufro e. St. Mortiz Junior/Blue Hors St. Schufro med 113 bedækninger efterfulgt af Be Sure e. Callaho’s Benicio/Scuderia fra Helgstrand Dressage med 78 bedækninger.
I den danske springhesteavl er det i vid udstrækning de samme hingste, der var mest populære i 2023, som også var de mest benytte året før. Top-tre er den samme med belgisk fødte Jewel Ask Z e. Jaguar van Pamel/Diamant de Semilly i spidsen med 41 hopper, efterfulgt af staldkammaraterne Cassado Ask (36) og Action Man Ask Z (33). Altså tre hingste fra Stutteri Ask.
Top-ti mest benyttede Dressurhingste i 2023
Top-ti mest benyttede Springhingste i 2023
Artiklen kan læses i sin helhed i magasinet Ridehestens januarudgave, hvor man også kan se en liste over bedækningstal på samtlige benyttede hingste i Dansk Varmblods regi.