Charlotte Kusk Berwald
Som værtsnation er Frankrig automatisk kvalificeret og de franske ryttere kan derfor blot begynde at forberede sig til legene, der løber af stablen næste år. Det er ikke alle pladser, der er fyldt ud endnu og der venter derfor en spændende periode hvor de sidste nationer vil slås om de eftertragtede billetter.
I springning er der fire pladser tilbage. De allerede kvalificerede nationer er: Frankrig, Australien, Østrig, Belgien, Tyskland, Storbritanien, Irland, Israel, Japan, Saudiarabien, Polen, Sverige, Schweiz, Spanien, Holland og De Forenede Arabiske Emirater.
I dressur er der tre pladser tilbage. De allerede kvalificerede nationer er: Frankrig, Australien, Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Storbritanien, Polen, Sverige, Spanien, Holland og USA.
I military er der tre pladser tilbage. De allerede kvalificerede nationer er: Frankrig, Australien, Belgien, Kina, Tyskland, Storbritanien, Irland, New Zealand, Polen, Sverige, Schweiz, Holland og USA.
I paradressur er der seks pladser tilbage. De allerde kvalificerede nationer er: Frankrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Storbritanien, Italien, Sverige, Holland og USA.
De nationer, der nu har kvalificeret hold i alle fire discipliner er: Frankrig, Belgien, Tyskland, Storbritanien, Sverige og Holland.