Flere hestefolk renoverer og bygger nyt

27-11-2020 10:45

Marie Helene Rigård Rohleder

Med regeringens opfordring til danskerne om, at de skal bruge deres feriepenge og holde sig hjemme i stedet for at tage på ferie, har der været mere tid og økonomi til at renovere staldbygninger og bygge nyt. Det har Kaj Jacobsen fra Fremtidens Staldinventar kunne mærke

Copyright Ridehesten.com
En ny boksmodel som er designet, så de mindre ponyer kan kigge ud og følge med i livet på staldgangen. Foto: Kaj Jacobsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I 1989 byggede det dengang nyopstartede firma Fremtidens Staldinventar staldbygningerne på Vallensbæk Ridecenter. Det var direktør og ejer Kaj Jacobsens første opgave med sit nye firma. Her i 2020 er de igang med at renovere staldene på Vallensbæk Ridecenter så alle bokse nu lever op til de moderne pladskrav. På trods af corona-pandemien har Fremtidens Staldinventar haft nok opgaver at give sig til. 

– 2020 har totalt set været et godt år for os med øget salg og efterspørgsel på at renovere stalde og bokse. Vi har haft en del kunder, som er flyttet fra by til land, fordi de har købt drømmegården, som vi hjælper dem med at sætte i stand, så hestene også kan flytte med, fortæller Kaj Jacobsen, direktør i Fremtidens Staldinventar. 

Med regeringens opfordring om, at danskerne skal bruge deres feriepenge og holde sig hjemme i stedet for at tage på ferie, har der været mere tid og økonomi til at renovere staldbygninger og bygge nyt. Derfor har den del af hestebranchen ikke været så hårdt ramt af corona-pandemien, som andre desværre har. 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Kaj Jacobsen

– Vi er blandt andet lige blevet færdige med en ny stald til Klampenborg Galopbane, og så skal vi snart igang med en totalrenovering af Roskilde Ridecenter, siger Kaj Jacobsen. 

Men den største og mest interessante opgave de sidste par år har været arbejdet med at bygge nye stalde til den norske landbohøjskole, som ligger i Ås lidt syd for Oslo, fortæller Kaj Jacobsen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Projektet har stået på i tre år, og de har bygget stalde til både heste, kreaturer, grise og får. 

– Vi har bygget inventaret delvist i rustfrit stål på grund af de høje krav til desinfektion og hygiejne. Efter en operation skal operationsboksen kunne spules igennem, siger Kaj Jacobsen. 

Copyright Ridehesten.com
Billede fra en af staldene ved den nye norske landbohøjskole. Foto: Kaj Jacobsen

Ved den norske landbohøjskole, hvor de uddanner dyrlæger, har Fremtidens Staldinventar været sparingspartner hele vejen igennem med hensyn til udformning på alle bygninger til både kvæg. svin og heste. 

Fremtidens Staldinventar har gennem årerne også lavet staldanlæg til mere eksotiske dyr i landets zoologiske haver. Her har de blandt andet lavet stalden til girafferne i både Odense og Københavns Zoo. 

Foruden giraf- og hestestalde så forhandler de også staldinventar til kvæg og svin samt gyllepumper til landbruget. 

Copyright Ridehesten.com
Jeannette Skjødsholm fra Fremtidens Staldinventar står her foran girafstalden i Københavns Zoo. Foto: Kaj Jacobsen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner