Flere danske placeringer ved Sunshine Tour

26-02-2022 09:19

Annika Knudsen Lorentsen

I går lykkedes det mange danske ekvipager at ride placeringer ind ved Sunshine Tour i Spanien, og hele ni ekvipager fik placering i enten 145- eller 150 cm-klsser

Copyright Ridehesten.com
Martin Dinesen Neergaard med Ne Vlincer Vd Withoeve. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I gårsdagens højeste klasse ved Sunshine Tour i Spanien, en 150 cm ranking-klasse, blev Rikke Haastrup placeret på en flot 11. plads i sadlen på den 11-årige Balouca Z e. Baloubet du Rouet/ Parco. Sammen leverede de en fejlfri runde, som sikrede dem en placering i feltet af 90 ekvipager. 

I en 145 cm-klasse blev Benedikte Rie Truelsen nr. 15 med Cassina Z e. San Patrignano Cassini/ Voltaire, Martin Dinesen Neergaard nr. 21 med Ne Vlinder vd Withoeve e. Vagabond de la Pomme og Rie Rose Lindegren Roed nr. 22 med Newcomer e. New Quidam/ Cascavelle. 

To danskere i top-5 i 145 cm
I den 145 cm-høje Big Tour blev en del danskere placeret, og to af dem endte i top-5. Bedst blev Martin Dinesen Neergaard med Cressendo BV Z e. Canturano/ Cassini I (opdr. Bækgaarden Youngster), mens Clara Hallundbæk blev nr. 5 med Noortje van her Houterhof e. Emerald van't Ruytershof/ Orlando. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

På ottendepladsen blev det Cecilie Tofte med Chester e. Corlensky G, mens Martin Knudsen blev nr. 9 med Ci Beau Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Lambrusco Ask (opdr. Holger Lomholt Poulsen). 

Rie Rose Lindegren Roed blev ligeledes placeret i denne klasse, hvor hun i sadlen på Now and Ever e. Numero Uno/ Cordalme endte som nr. 15. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner