Flere 0-runder og håb om finalepladser

22-09-2011 18:04

Britt Carlsen

UVM Zangersheide | I disse dage rides der VM for 5-, 6- og 7-års heste på stutteri Zangersheide i Belgien - kravet til en finaleplads søndag er minimum to fejlfrie runder, og flere danskere har i dag leveret den første 0-runde

Dansk Varmblod har fire pladser til egne heste i hver årgang ved UVM på Zangerseide, hertil kommer et antal udenlansk opdrættede heste med danske ryttere. Kravet til en finaleplads i klassen for 5-års heste er to fejlfrie runder. I dag har følgende rytter opfyldt halvdelen af dette krav ved at ride fejlfrit: Lars Trier Kjøller/Classic Crown Z (registreret på Zangersheide), Sabine Korfitz Christensen/Womanizer (holst), Christian Schou/Stakkato Dream (hann + kåret i DV), Philip Loven/Charmeur Ask (DV), Camilla Enemark/Contour Z (Zangersheide), Rikke Haastrup/Aarup Mølles Happines (DV), Sarah Kromann Rosenlund/Laramy Ask (DV) ialt 97 5-årige heste var fejlfrie i dag. Når det gælder de 6- og 7-årige heste, så er placeringen også afgørende. I dag var 92 heste fejlfrie i både første og anden fase i 6-års klassen, og iblandt dem Christian Schou/Diamant de Revel (DV) og Dorte Dahlmann Olsen/Spindborgs Luxsus (DV). Tre danske ryttere kom fejlfrit til anden fase og fik et nedslag der: Andreas Schou/Arlando Z (Zangersheide + kåret i DV), Søren Møller Nielsen/Canon Ask (DV) og Robin Grauff Jacobsen/Eminent (OS). I klassen for 7-års heste var Camilla Enemark/Conway (Meckl) fejlfri i både hoved og omspringning, Christian Schou/Balougraph (Westf) og Sarah Kromann Rosenlund/Quecia Alfarvad Z (Zangerseide) havde 4 fejl i omspringningen. Anden kvalifikation begynder for de 5-årige heste kl. 7,30, 6-års hestenes kvalifikation begynder kl. 8,30, mens 7-års hestene skal i aktion fra kl. 8,00.

Læs mere om UVM på Zangersheide i magasinet Ridehestens oktobernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner