Flarup klar til finalen

31-08-2014 14:08

Britt Carlsen

WEG - Militaryhestene har været gennem et vetcheck ved Haras du Pin og de er nu blevet transporteret de 80 km til Cæn for at gennemføre den afgørende ridebanespringning inde på stadion

Nu falder afgørelsen i military - efter gårsdagens hårde terrænspringning er tyskerne i front med England og Australien tæt efter. 

Det er verdensranglistens nr. et engelske William Fox-Pitt, som er i front med Chilli Morning med 50,3 strafpoints, men intet er endnu afgjort for der er under et nedslags afstand mellem top frem rytterne, og det er alle erfarne på dette niveau. Fox-Pitt har dressurvinderen Sandra Auffarth/Opgun Louvo efter sig med 52,0 efterfulgt af Michael Jung, den regerende verdensmester, der denne gang rider på den uerfarne Fischerrocana FST med 52,3 stafsekunder efterfulgt af New Zealands Jonelle Price/Classic Moet og Andrew Nicholson/Nero på femtepladsen.

Der var blot 37 fejlfrie ryttere i terrænet lørdag, og ingen kom ind indenfor idealtiden. Rytternes valg var: smid uret væk, og rid sikkert så du kommer hjem.

Peter Flarups CTS Twin Peaks er kommet godt frem til stadene ved stadion. Nu venter den afgørende ridebanespringning på parret. Klassen starter kl. 14.30. Se start og resultater her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner