Finaletid i DRF Dressurcup

04-11-2011 16:42
Finalen står for døren i DRF Dressurcup 2011, og seks hold er kvalificeret til at dyste om sejren i cuppen
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Det er Sydthy Rideklub, Rideklub Vestsjælland 2, Odsherreds Rideklub, Thorup Rideklub, Helle Rideklub 2 og Sindal Rideklub, der er kvalificerede til at ride finalen, der afvikles i Hillerød Sportsrideklub den 5. – 6. november. Om DRF Dressurcup DRF Dressurcup er en klubholddressurkonkurrence, der afvikles over seks kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne fordeles således, at der har været to runder på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland i perioden april til august. Kvalifikationskonkurrencerne afvikles over en dag pr. stævnested. Dog kan kvalifikationen, i tilfælde hvor der er mere end otte tilmeldte hold, afvikles over to dage. De samme dommere skal dømme begge dage, og antallet af ryttere skal fordeles lige over begge dage. Finalen afvikles over to dage. Holdet bliver delt, således to ryttere rider LA2 og to ryttere rider LA6. I finalen rider to ryttere 1. dag LA2-A, og de sidste to ryttere rider 2. dag LA6-A. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner