DRF-championatskvalifikation i Holstebro

14-06-2010 15:09
I 5-års championatet var der ingen vej udenom de flotte Tailormade-hingste, hvor bl.a. Tailormade Lancelot fik dagens højeste karakter med 9,5 for sin fremragende skridt
Copyright Ridehesten.com
Tailormade Lancelot og Silje Bakken (Foto: Ridehesten.com).

Holstebro Sportsrideklub var meget uheldig med vejret i weekenden. Silende regn fredag og lørdag var selv for de ellers meget velplejede dressurbaner for meget. Springbanen klarede sig helt ekseptionelt og anbefalede sig til større arrangementer. Med den nyanlagte sandbane og en opvarming på græs var springrytterne mere end tilfredse og der blev vist meget flot ridning fra LC-MB **. DRF dressurchampionater for 4-, 5-, og 6-års dressurheste var præget af meget god kvalitet og de unge heste klarede sig virklig flot igenem vandpytter og baner, som heldigvis aldrig blev dybe og bundløse. Resultat 4-års : 1. De Nightron e. De Noir med Martin Klavsen - 8,80 2. Nikita e. BH Don Romantic med Poul Hove - 8,78 3. Tailormade Lacoste e. Lord Loxley med Carina Reslow Krüth - 8,42 Resultat 5-års: 1. Tailormade Lancelot e. Lordanos med Silje Bakken - 8,94 2. Tailormade Red Rebel e. BH Romanov med Silje Bakken - 8,56 3. Feldgårdens Cadre Noir e. De Noir med Pernille Jensen - 8,02 Resultat 6-års: 1. Kragelunds Ibina e. Midt-West Ibilight med Jakob Sander Pedersen - 8,04 2. Madonna e. BH Don Romantic med Gert Rasmussen - 7,44 3. Freedom e. BH Future Cup med Malene Mira Petersen - 7,40 Om søndagen var stævnet meget pænt besøgt og forældrene kunne nyde championatsklasser eller springning, mens børnene legede på hoppeborgen eller på mini-springbanen. Kilde: Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner