Finaleplads til Sashia Astrup

22-09-2023 15:24

Annika Knudsen Lorentsen

UVM på Zangersheide: I dag afholdes anden kvalifikation for både 5-, 6- og 7-års heste ved UVM på Zangersheide, og i artiklen her, kan I løbende følge de danske heste og rytteres præstationer. Det er i dag det afgøres hvilke der får plads i søndagens finaler

Copyright Ridehesten.com
Sashia Astrup Jensen med Coco Chanel. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Verdensmesterskaberne for unge heste i springning fortsætter i dag. Mesterskabsstævnet afholdes traditionen tro på Zangersheide i Lanaken, Belgien. I løbet af dagen kommer der igen en række danske heste og ryttere til start, og vi følger dem selvfølgelig tæt. 

Fakta
De kvalificeres til søndagens finaler

5-års

De 30 bedste ekvipager sammenlagt fra dagens og morgendagens konkurrence, dog alle der rider fejlfrit begge dage. Dommerne kan desuden vælge at hæve antallet ud fra antal samlede starter til maksimalt 40.

6-års 

De 30 bedste ekvipager sammenlagt fra dagens og morgendagens konkurrence, samt ligeplacerede med nr. 30. Dommerne kan desuden vælge at hæve antallet ud fra antal samlede starter til maksimalt 40.

7-års 

De 30 bedste ekvipager sammenlagt fra dagens og morgendagens konkurrence, samt ligeplacerede med nr. 30. Dommerne kan dog vælge at hæve antallet ud fra antal samlede starter. 

De ekvipager der ikke kvalificerer sig, kan deltage i lørdagens B-finale. Det gælder alle årgange. 

Fold up
Copyright Ridehesten.com
Adam Sparlund Olesen med Gasalano. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Følg med nedenfor, hvor vi løbende opdaterer om de danske præstationer: 

Opdatering afsluttet.

Opdateret kl. 16.56: 

Kathrine Nielsen med Armani KN e. Action Man Ask Z/ Casir Ask (opdr. Kathrine Nielsen) fik 6 fejl i dagens 5-års klasse. 

Opdateret kl. 16.19:

Mie Mundberg Hansen med Aura Ravnes-Have e. Cantolar/ Favorit ASk (opdr. Kirsten og Kjeld Christensen) har redet med 8 fejl i 6-års klassen, mens Emil Hallundbæk med Apoclaire e. Grim St. Clair/ Bøgegårdens Apollo (opdr. Peter Frederiksen) kom i mål med en hurtig fire fejls runde.

Opdateret kl. 15.56:

Ida Bech Lange med Emeralds Boy Ask Z e. Emerald van't Ruytershof/ Cornet Obolensky red med tre nedslag og to tidsfejl i dagens 5-års klasse. 

Opdateret kl. 15.28:

Sashia Astrup Jensen med Coco Chanel e. Comme Il Faut 5/ Sandro Boy (opdr. Finn Hansen) har leveret en fejlfri runde i 5-års klassen, og derned sikret sig en finaleplads. Pedro Godsk med Dior e. Diamant de Semilly/ San Patrignano Corrado red med 4 fejl i samme klasse. 

Opdateret kl. 14.35:

Stine Cassøe havde desværre 8 fejl med Feldborgs Cantalina e. Cantolar/ Cabachon (opdr. Arne Feldborg Johannesen) i 5-års klassen, mens Anne Katrine Kolborg Johansen med Hesselhoej Captain Morgan e. Casallco/ Crelido (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck) havde to nedslag i 6-års klassen. 

Opdateret kl. 13.55:

Flere danske ryttere har været i gang på både 6- og 7-års banen. På 7-års banen red Karen Møller Rohde Davos Ask Z e. Dakar VDL/ U.S., og de fik 12 fejl. På 6-års banen leverede Gitte Dahl med Coeur de Dor e. Cyrano Ask/ Carmargue (opdr. Topsport ApS) en fejlfri runde, mens Adam Sparlund Olesen med Gasalano e. Geradus/ Casall havde 4 fejl i en hurtig tid, og Jennifer Pedersen med Kanok-M e. Kannan/ Baloubet du Rouet (opdr. Karen Kappel) havde to nedslag.

Copyright Ridehesten.com
Gitte Dahl med Coeur de Dor. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Opdateret kl. 12.41:

Tidligere red Benjamin Saurugg fejlfrit med Lady of London Alfarvad Z e. London/ Quinar Z (opdr. J.E. Jensen Alfarvad A/S), og de har dermed også sikret sig en finaleplads.

Opdateret kl. 12.27:

Desværre lykkedes det ikke at sikre en finaleplads for Karen Møller Rohde med Fiorina Ask e. Dominator 2000 Z/ Carthago Z (opdr. Stutteri Ask), som desværre havde et nedslag på 5-års banen i dag, da en afstand i slutningen af banen blev for stor for den ellers velspringende hoppe.

Copyright Ridehesten.com
Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Opdateret kl. 11.53: 

Christian Jansen med Narciso Blue e. Zirocco Blue VDL/ Numero Uno har netop redet fejlfrit i 5-års klassen, og derned sikret sig en finaleplads.

Opdateret kl. 11.29:

Kamilla Grauff Albrektsen med Maskedals One Man Show e. Comme Il Faut Plus/ Favorit Ask (opdr. Lene Larsen) har netop leveret en flot fejlfri runde på 6-års banen, mens Sashia Astrup Jensen med Unlimited e. Untouchable 27/ Carano (opdr. Jeanette Dalgaard Revsbech) red med to nedslag. Kamilla var også fejlfri i går, men hvorvidt hun er hurtig nok til en finaleplads er usikkert.

Opdateret kl. 10.39:

Norske Stein Endresen med den Dansk Varmblodskårede hingst Teglovnens Zir-Oculus e. Zirocco Blue/ Cornet Obolensky (opdr. Stutteri Teglovnen ApS) har netop leveret en flot runde med blot én tidsfejl i 5-års klassen.

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde med Cibelle Ask. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Opdateret kl. 10.20:

Emil Hallundbæk med Ithaque v. Moeshof e. Connor 48/ Quickly de Kreisker har netop redet på 5-års banen. De fik tre nedslag og to tidsfejl. 

Opdateret kl. 9.55:

Status er, at fem danske ryttere har været til start indtil videre. De førnævnte, samt Gitte Dahl med Lugano e. Cape Coral/ Ukato, som fik 8 fejl i dag. En dansk finaleplads er sikret hos 5-års hestene, og det er som nævnt Christian Jansen med Dansk Varmblodshesten Partie Sejh.

Opdateret kl. 9.16:

Christian Jansen med Partie Sejh e. Candy de Nantuel/ Untouchable 27 (opdr. Helle og John Søndergaard Nielsen) har netop sikret sig en finaleplads med en fejlfri runde i 5-års klassen. 

Opdateret kl. 9.04: 

På 5-års banen har Søren Møller Rohde leveret en flot fejlfri runde i sadlen på Cibelle Ask e. Ci Ci Senjor Ask/ Favorit Ask (opdr. Stutteri Ask).

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen med Partie Sejh. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen

Opdateret kl. 9.00:

På 7-års banen har Karen Møller Rohde med Evolution Ask DWB e. VDL Zirocco Blue/ Cheenook (opdr. Familien Camitz) redet en flot fejlfri runde på den krævende 140 cm-bane, mens Renée Uvlsbjeg med Chardonnay Z e. Conthargos/ Diarado desværre måtte opgive på 6-års banen. 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen