Finaleklar til Agria DRF-Mesterskab

16-06-2019 18:18

Annika Knudsen Lorentsen

I dag blev det afgjort hvilke hold der er klar til dette års finale i Agria DRF-Mesterskab for hold. Det blev afgjort på flotteste vis hos Sportsrideklubben på deres store græsbane i Bernstorffsparken, hvor 13 ud af de 20 hold kæmpede for at opnå point

Copyright Ridehesten.com
De tre bedst placerede hold i dagens kvalifikation, som også alle er kvalificeret til finalen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

De tre hold der lå i front frem mod dagens afdeling af Walber og Stutteri Ask Cup, var allerede sikret en kvalifikation til dette års Agria DRF-Mesterskab for klubhold i springning. Da de uanset pointfordelingen i dagens kvalifikation, ikke ville kunne undgå at være blandt de otte bedste hold i den samlede stilling. 

For de næste 10 hold i placeringsrækkefølgen frem mod dagens runde, var der dog stadig stor spænding om tingene og for de øvrige hold i top-8 var det vigtigt at hente point i dagens kvalifikation, i frygt for at nogle af de bagvedliggende hold skulle skubbe dem ud af finalen.

Alle hold gjorde hvad de kunne i dagens kvalifikation

Det var en spændende afgørelse i dag på den flotte græsbane i Bernstorffsparken, hvor alle hold gjorde en flot indsats. Desværre for mange af holdene havde mange problemer, særligt på vandgraven, og derfor hentede en del hold mange fejl. 

Sejren gik til hjemmebaneholdet Sportsrideklubbens hold 1 som sluttede med samlet 0 fejl, og det var lige hvad de havde brug for. Holdet skulle nemlig gerne hente en del point i dagens kvalifikation, for at komme i finalen. På holdet red Malene Lykke Nielsen på Acorada 13, Maria Hjort Frederiksen på A. Mira Liwe, Mille Bisgaard på Liberty Dance og Christel May-Worre på Caballero 80. 

Copyright Ridehesten.com
Vinderne fra Sportsrideklubben.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På andenpladsen i dagens kvalifikation kom Riders Cup, som også red med samlet nul, men desværre for dem, var de lidt langsommere end vinderholdet. På Riders Cup-holdet red Shannon Ketterle på Leonidas 129, Laura Baaring Kjærgaard på Donogue Doctor George, Jessica Vinther Jensen på Leonie 111 Z og Josephine Bøgh på Atlantico 12. 

Tredjepladsen gik til Capacity Showjumping Center med fire fejl. Her red Hanna-Sofie Dahle på Casper, Karina Leichle på Althea Nova Ask, Anne-Kristine Rie Truelsen på Cosma Shiva S og Rasmus Krebs Manniche på Sigurd. 

Se det fulde resultat fra dagens klasse findes her.

De her hold skal ride finalen

De ni bedste hold efter de fire kvalifikationer er klar til finalen, som afholdes ved Riders Cup i uge 29. De hold der skal ride i finalen er Riders Cup hold 1, Christmas Stars, Cedergaard Sportsrideklub, Lykkegaard Sportsrideklub, Nørre Djurs Rideklub, Sportsrideklubben hold 1, Capacity Showjumping Center, Sportsrideklubben hold 2 og Toldstedgaard Springcenter.

Læs mere om kvalifikationerne og det kommende Agria DRF-Mesterskab i næste nummer af Ridehesten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner