Fest og alsidighed fejrede Vilhelmsborg

19-08-2016 23:14

Fredag aften under FEI European Championships for Ponies sponsored by Equsana, blev der afholdt et stort jubilæumsshow for at fejre at Vilhelmsborg i 25 år har været Danmarks Nationale Hestesportscenter

Copyright Ridehesten.com
Jydsk Jagtrideklub

Mange var mødt op til en festlig aften i selskab med direktør Casper Cassøe og teamet bag Vilhelmsborg, der på denne fredag aften fejrede 25-års jubilæum. Et flot arrangement var blevet stablet på benene i denne anledning, hvor musik, stemning og heste gik op i en højere enhed. Med stor begejstring fra publikum startede showet ud med en speedspringning arrangeret af Danish Christmas Show og dermed var tempoet lagt for størstedelen af showet.

Denne aften var der mange flotte indslag fra de forskellige brugere af Vilhelmsborg, hvilket gav showet en alsidighed og mangfoldighed, der i den grad understreger værdierne hos Vilhelmsborg.

Repræsenteret i showet var blandt andre Jydsk Jagtrideklub, Islænderforeningen med landsholdsrytter Rasmus Møller i spidsen, DSP-foreningen, springende miniatureheste, Haflingerforeningen, Aarhus Rideklub kommer med en Pas de Deux med to ryttere, der begge har haft deres daglige gang på Vilhelmsborg i de forgangne 25 år.

Copyright Ridehesten.com
Berider Carina Cassøe Krüth red clinic ved Hasse Hoffmann
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen