Sanne pustede til Helgstrand

25-08-2018 18:16

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand så helt urørlig ud i championatskvalifikationen på avlshingsten Ferrari, men så indløb der en lille changementsfejl, og pludselig var Sanne Henningsen helt tæt på det ellers så succesfulde par

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Ferrari.

Andreas Helgstrands avlshingst Ferrari e. Foundation er særdeles imponerende på banen, og Andreas formår at holde hingsten mellem schenkel og hånd i en særdeles flot og stabil form. Hingsten satte ikke en hov forkert i travprogrammet, som dommerne honorerede med 9,5. Hingsten har en taktfast, men lidt kort skridt vurderet til 8,8 galoppen udløste 8,3, ridelighed 8,8 og klassens højeste karakter på 9,2 for potentiale. 

Copyright Ridehesten.com
Sanne Henningsen og Atterupgaards Berlucchi.

Det så længe ud til at Andreas Helgstrands 89,2 points skulle give ham en sikker sejr, men så dansede Atterupgaards Berlucchi e. Belissimo M på banen. Igen en hest med tre særdeles gode gangarter og nerve fra Atterupgaard Stutteri, smukt fremvist af Sanne Henningsen. Dommerne kunne lide, hvad de så, og honorerede parret med 8,6 for trav, 9 for skridt, 8,7 for galop, 9 for ridelighed og 8,8 for potentiale - ialt 88,2 points. 

Copyright Ridehesten.com
Cabrina Zillo Geip og Vestervangs Garson.

Også Cabrina Zillo Geip var med helt fremme på Vestervangs Garson e. De Noir opdr. Martin Klavsen, hesten imponerede især med en taktfast og rummelig trav med godt afskub, som de opnåede 9,2 for. Desværre blev der et par fejl som trak rideligheds karakteren ned på 8,2, men hestens potentiale udløste et 9-tal og de sluttede med 86,2. Den sidstplacerede i klassen, som havde 14 starter, blev Line Høst Johansen på Hove's Tatiana e. Tailormade Temptation fra Stutteri Hove. De brillerede især i skridten, hvor de opnåede 9, og så blev det til 8,5 i galop, og en total på 83,6.

Se hele resultatet HER

Copyright Ridehesten.com
Sanne Henningsen og Andreas Helgstrand fik en hyggesnak indtil 6-års klassen blev endelig afgjort.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner