Nina Marie Villadsen
Det var Bo K. Møller og Johnny Hansen, der kyndigt kommenterede de fem hingstes præstationer, som i uddrag kan læses herunder:
Jesper Meyenburg på 4-årige First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I, ejet og opdrættet af H.C. Toft, Fredericia.
- En rigtigt, rigtigt dejlig hingst med god balance i galop, der er dejligt under rytterens hjælpere og fokuseret på det, den skal gøre. Den har en god afvikling, kommer op i skulderen, bruger overlinjen. Den har en rigtig god reaktion og gode reflekser.
Mette Svare Ehlers på 4-årige Complete e. Coupe De Coeur/Raphael, ejet af Katrinelund, Ø. Assels.
- Højtstillet hingst, der er super godt, stort og smidigt galoperende. Den springer med et utroligt kraftfuldt afsæt og stor forsigtighed. Den kommer langt på galopspringene, afvikler godt op gennem kroppen, og så står den let og stabilt ude i hånden.
Søren Møller Nielsen på 4-årige French Match Ask e. Favorit Ask/Cassini I, ejet af Stutteri Ask, Martofte, opdr. Trine Hermansen, Farum.
- en ung hingst med en enorm kapacitet, den afvikler springene helt ekstremt, og afvikler rigtig godt. En helt fantastisk hest af topkvalitet.
Torben Frandsen på 5-årige Balou e. Balou Du Rouet/Landcapitol, ejet af Stald Cajus, Toftlund.
- En hest med et utroligt kraftigt afsæt. Den hest her har bare SÅ meget kapacitet, har let ved at komme tilbage på afstandene og springer kraftfuldt. Det er en hingst med stor international kapacitet, som vi håber, bliver i Danmark.
Emilia Kerimaa på 5-årige Bøgegårdens Chacco-Lido e. Chacco-Blue/Calido I, ejet af Schou Absolute Horses & Bøgegården, Sommersted.
- En rigtig, rigtig dejlig ung hingst. En rigtig dejlig hingst med super balance, der springer med utroligt overblik, er fokuseret på sit arbejde og har stor kapacitet og den rette indstilling.
Klassen havde ingen vinder, men alle fik en flaske champagne fra Ridehesten.com.