Grethe Næsby
FEI inkluderer allerede dressur, springning, military, kørsel, distance, voltigering, reining og handicapridning, og nu skabes der ligeledes et tæt samarbejde med det internationale poloforbund, FIP. FEI's præsident prinsesse Haya Bint Al Hussein udtalte under mødet med poloforbundet: - FEI glæder sig over udsigten til et fremtidigt samarbejde med en af de ældste former for hestesport. Muligheden for os for at dele erfaringer og viden med en sådan traditionsrig og blomstrende, moderne sport vil uden tvivl komme os til gode - og endnu vigtige vil det komme hestene til gode. Det er gennem sammenhold og udvikling som en gruppe, at hestesporten for alvor vil stortrives. FIP's præsident Patrick Guerrand-Hermés takkede både FEI og FEI's formand og tilkendegav at: - Det er en betydningsfuld aftale for den klassiske polosport. Fælles tankegang vil være gunstig for begge vore sportsgrene. Gennem samarbejdet vil vi forbedre trivslen hos vores elskede og trofaste partner, hesten, og udvikle udførelsen af vores sport for alle i den ånd, at alle får samme muligheder. FEI vil i samarbejde med organisatonskomitéen ved WEG overveje mulighederne for at inkludere polo i verdensmesterskaberne for hestesport ved at arrangere en demonstration af polosporten under WEG i 2010.