Auktionsføl med wow-factor!

05-09-2020 17:08
Avl

Det viste sig at være en intet mindre end fremragende kollektion af 15 auktionsføl, der blev fremvist i aftermiddag og kommer under hammeren i aften på Nordic International Sales presented by Stutteri EVO, hos Helgstrand Dressage og i samarbejde med Dansk Varmblod

Hvert eneste af de 15 auktionsføl, der blev fremvist i eftermiddag, fik bevist, hvorfor netop det er en del af kollektionen til Nordic International Sales presented by Stutteri EVO, der løber af stabelen i aften hos Helgstrand Dressage. De strålede af kvalitet og overskud, da de travede rundt i eftermiddagssolen – og nogle af dem i regn.

Kollektionen består af fem hoppeføl og 10 hingsteføl, der er nøje selekteret efter type, gangarter og præstationsafstamning, og således repræsenterer føllene flere af Danmarks bedst hoppestammer og dygtigste avlere og er efter hingste som Blue Hors Livius, Duke, Franklin, Grand Galaxy Win, Jameson RS2, Janeiro Platinum, Jovian, Total Hope, Valverde og Vitalis.

Nordic International Sales presented by Stutteri EVO afvikles i år for fjerde år i træk og etablerede sig omgående som en international auktion med absolut kvalitetsføl og toppriser på højde med de bedste auktioner i Europa. Ikke alle føl kan koste absolut toppriser, så der vi i aften også være muligheden for at erhverve sig et føl af høj kvalitet og til rimelig pris.

Online-buddene startede onsdag kl. 17, og live auktionen starter hos Helgstrand Dressage i aften kl. 20.30.

Hele følauktionen.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen