FEI er gået i luften med ny hjemmeside

08-01-2008 09:00
Det internationale rideforbund er for nyligt gået i luften med en ny hjemmeside. Siden som tidligere hed www.horsesport.org er nu lavet om til www.fei.org.

Som forsidebillede under dressur kan man finde Andreas Helgstrand og Blue Hors Matiné i aktion under WEG 2006. De danske dressurryttere er også med helt fremme, når man kigger på OL-kvalifikation. På FEI’s OL-rangliste pr. 03.12.2007 ligger Andreas Helgstrand, Anders Dahl og Nathalie zu Sayn Wittgenstein h.h.v. nummer et, to og tre i gruppe A. Hvis de danske ryttere kan holde topplaceringerne frem til listens afslutning pr. 1. maj 2008, er Danmark med som nation og individuelt, når de Olympiske Lege går i gang til august. Peter Flarup og Silver Ray ligger også i toppen på OL ranglisten i gruppe A. Militaryrytteren har med 144 point et forspring på 37 point til nummer to. Men meget kan stadig ske, så der skal holdes vågent øje med konkurrenterne. Kilde : Dansk Rideforbund.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner