Sportsplanen for senior- og U25-dressur er online

14-01-2021 06:54

Sportsplanen for senior- og U25-rytterne, som er udarbejdet af landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og den nye holdleder Anne-Mette Binder i samarbejde med DRF’s elitechef, er nu klar på Dansk Ride Forbunds hjemmeside

Copyright Ridehesten.com

Planen har til formål at informere om sæsonens bruttogruppe- og landsholdsaktiviteter, og er et pejlemærke for de normer, værdier og retningslinjer, man som både rytter og træner skal være ambassadører for og virke under, når man er en del af hhv. bruttogruppen eller landsholdene

Sportsplanen er udarbejdet af landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og den nye holdleder Anne-Mette Binder i samarbejde med DRF’s elitechef. Det nye set up i landsholdsstaben pr. 1. januar har naturligt ført ændringer i sportsplanen med sig, som Anne-Mette Binder beskriver således:

– Det, vi har ændret lidt på, er blandt andet, at U25-gruppen igen er inkluderet i den samlede sportsplan. Derudover er strukturen for træningssamlingerne ændret en smule. Vi prøver at dele grupperne op i øst og vest ved nogle af årets samlinger, hvilket gør det muligt for landstræneren at komme bedre rundt omkring den enkelte rytter, når der er færre samlet på én gang, men også i højere grad at efterleve de til enhver tid gældende COVID-19-restriktioner og anbefalinger. Det havde vi god gavn af ved årets første samlinger tre steder i landet i sidste uge, hvor vi nøje fulgte myndighedernes anvisninger for eliteidrætsudøveres træningsmuligheder, fortæller hun og fortsætter – Sportsplanen er ikke statisk, men skal i højere grad være et dynamisk årshjul og værktøj med høj detaljeringsgrad, som vi løbende kan justere efter de givne forhold. Den skulle dermed gerne skabe et godt overblik for rytterne, men også i høj grad transparens i forhold til, hvad der foregår, afslutter hun.

Læs sportsplanen HER.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner