Kristine Ulsø Olsen
Sara Van Deurs Petersen og ponyen Farbenfroh har været et af de absolut stærkeste kort på det danske ponylandshold i dressur de senere år. Desværre rider Sara på sine sidste måneder som ponyrytter, hvilket betyder at Farbenfroh nu er solgt til England.
Det hele begyndte da Sara overtog Farbenfroh i starten af 2013 fra Christina Kjeldstrøm, som havde formået at placere sig som nummer 9 i A-finalen ved DM i 2012. Det betød at Sara og Farbenfroh hurtigt fandt hinanden via Cathrine Dufour's hjælp og i 2013 formåede at komme i A-finalen ved DM, samt hive en bronzemedalje hjem ved DM for hold i Frederikshavn. Det skulle dog vise sig bare at være begyndelsen på hvad parret har redet hjem af medaljer og placeringer siden da.
I det efterfølgende år, år 2014, red ekvipagen sig ind A-truppen og herfra gik det stærkt. De var med på EM-holdet som placerede sig som nummer 4 og individuelt med placeringer som nummer 11 og 12, hvorefter de red en sølv medalje hjem ved det individuelle DM og en guld medajle for hold. Parret sluttede desuden 2014 af med at vinde ECCO-cup finalen i Middelfart.
Med sådan et år har der været noget at leve op til i 2015. De forventninger der skulle have været, må man sige at Sara og Farbenfroh har levet op til. Året har budt på flere internationale placeringer, blandet andet tre 2. pladser i Nieuw en Sint Joosland i april og herefter to topplaceringer ved det store stævne i Hagen som nummer tre og fem. Det betød endnu engang en plads i A-truppen som igen resulterede i en billet til EM i Malmö. Her var parret med til at ride en bronzemedalje hjem for hold, hvor de placerede sig individuelt som nummer fire på dagens første konkurrencedag. Denne placering blev gentaget i den første individuelle klasse, bare 0,049 procentpoint fra en bronzemedalje. På dagens sidste konkurrencedag ved EM formåede de at vinde den første individuelle medalje ved EM for ponyer siden 1998, nemlig en bronzemedalje efter et kür-ridt til 77,875 %. Efterfølgende sluttede ekvipagen deres rejse ved at sikre sig det Danske mesterskabe for kat. I pony, som samtidig var deres sidste stævne.
Farbenfroh er nu kommet til England hvor han skal fortsætte sin karriere. Det er dog ikke første gang at en dansk toppony tager turen dertil. Det gjorde Caroline Aarosin's pony, SL Lucci tilbage i 2012, hvilket har beriget landet med guldmedaljer ved EM både i 2014 og 2015.
Sara udtaler til Ridehesten: En fantastisk rejse har nu nået sin ende, og det er ikke uden tårer! Det var en meget hård dag, med masser af tårer. Det har været noget af det hårdeste at sige farvel til min bedste ven igennem 2½ år. Det har været hårdt for hele familien, da han har været vores lille stjerne. Farbenfroh har betydet og betyder alverden for mig og det bliver svært at skulle undvære ham nu. Jeg kan tænke tilbage på de største øjeblikke i mit liv og vide at han har været med til at gøre dem mulige, det er jeg ham evig taknemmelig for. Men jeg kan trøste mig selv med, at han får det godt i England, ved en ny sød familie, som nok skal tage sig godt af ham. Jeg glæder mig til at følge deres udvikling sammen og håber, at de får lige så mange dejlige oplevelser sammen med ham som vi har haft.
Ser her under videoen af Sara og Farbenfroh ride kür-programmet under EM i sommers.