Fantastisk EM-start for dressurekvipagerne

25-07-2017 17:35

Sofie K. Hansen og Kristian Würtz Green har i dag lagt særdeles stærkt ud i holdkonkurrencen ved EM i Kaposvar i Ungarn. Foreløbig ligger Danmark til sølv, men meget kan ske endnu

Copyright Ridehesten.com

Under fantastisk vejr er første halvdel af holdkonkurrencen ved EM i Kaposvar mere en veloverstået for de unge talenter.

Sofie K. Hansen og Price of Glory var i dag bedste danske ekvipage på banen med den flotte score af  72,257%, og en andenplads rigere. Kristian Würtz Green og Lilo L leverede også et rigtig flot ridt, der af dommerne blev honoreret med 71.256% og en fjerdeplads.

-  En fed tur med godt ridevejr og dejlige faciliter, fortæller Kristian Green til Ridehesten.com. Lilo L var tilpas og tingene spillede. Jeg er fuldt ud tilfreds, og nu glæder jeg mig til at følge mine holdkammerater, slutter Kristian.

Med et samlet resultat på 143.513 %, ligger Danmark lige nu til en foreløbig sølvmedalje, men alt kan ske. I morgen rider endnu to danske ryttere, Sara Aagard Hyrm på Der Harlekin B og Louise Fauerholm Christensen og Vegelins Goya på banen, hvor holdkonkurrencen afgøres.

Se alle resultaterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner