Kristine Ulsø Olsen
I Dansk Varmblods medlemsundersøgelse blev der udtrykt et ønske om, at det i fremtiden burde være muligt at få kåret sin hoppe derhjemme under en mere enkel kåringsform. Den tilbydes nu, og er blevet døbt 1-dommerkåring, og det er en kåringsform, hvor hoppen kåres hjemme hos ejeren af kun én dommer fra Dansk Varmblods dommerliste.
Der er ingen krav om, at hoppen skal være flettet eller på anden måde være i nogen særlig udstillingsform, men den skal kunne opstilles foran dommeren og mønstres ganske kort i skridt og trav på fast bund.
Konkurrencehopper og skadede hopper
Hjemmebesigtigelsen af potentielle avlshopper er en enklere og billigere kåringsform, for de avlere, som blot ønsker at få afkom efter hoppen registreret i Dansk Varmblod. Målgruppen er f.eks. ryttere, hvor konkurrencehoppen er blevet skadet og nu skal ifoles.
Anna Kasprzak – en fremragende idé!
Hanni Toosbuy Kasprzak og OL-rytter Anna Kasprzak har indtil for fire år siden hovedsageligt haft fokus på sporten, men så valgte de at ifole et par sportshopper, som skulle have pause på grund af skader, og siden da er antallet af føl og plage øget. Og i år har familien i Haderslev fået et babyboom på hele seks føl.
– Jeg vil super gerne have mine heste registreret i Dansk Varmblod, så jeg er glad for, at det kunne lade sig gøre, fortæller Anna.
Læs resten af den spændende artikel i Ridehestens november nummer som kan købe HER