Maria Schacht
Al torden, regn og blæst, som ellers har hærget Vilhelmsborg i weekenden, var i dag forsvundet, da der skulle afholdes følskue hos Region 5.
Dagens højdepunkt var selvfølgelig de mange, smukke føl. Men før finalerne skulle afvikles, skulle dommerne først bedømme en afkomssamling af den kun 11-årige hoppe Lotus Sem e. Louvre S/Leendert, avlet og ejet af Esben Pedersen. I samlingen var Liva Sem e. Carmargue, Louisianna Sem e. Cajus og Leda Sem e. Charlton Sem Ask – alle hopperne havde føl ved siden. Samlingen blev belønnet med en flot guldmedalje.
Om samlingen blev der sagt, at det var 3 meget ensartede døtre af højeste kvalitet, selvom de har hver deres far. Alle er storrammede, udtryksfulde af særdeles god type og har vist flotte afprøvninger i spring. Lotus og hendes døtre havde som sagt alle føl med ved siden, og her kunne man også se hoppens kvaliteter videregivet, hvilket også gav udslag i dagens finaler.
Dagen har været noget af en succes for avler Esben Pedersen, og da finalerne herefter gik i gang, gik det så fantastisk, at unge Cuba Sem blev kåret som bedste springbetonede hingsteføl, med Lotus Sem til mor, og efter Cantolar/Louvre S.
Derudover blev bedste springbetonede hoppeføl Lux Sem, hvis mor var hoppen Leda Sem, der blev fremvist i afkomssamlingen, og føllet har hermed Lotus Sem som mormor. Den er desuden efter Balou Du Rouet/Charlton Sem Ask. Denne er avlet og ejet af Jan List Christensen.
Begge føl er selvfølgelig inviteret med til finalerne ved Eliteskuet. Lotus Sem var desuden sidste år mor til bedste springbetonede hopeføl i region 5, efter Crelido.
Dagens anden bedste springbetonede hoppeføl, og dermed reserve til Eliteskuet, blev M.B. Candyfloss e. MB Birkegårdens Charmeur/Ziwago. Føllet er avlet og ejet af Bennetsen.
Dagens anden bedste springbetonede hingsteføl, og reserve til Eliteskuet, blev Wictor Volente e. Willemoes/Coronado, avlet og ejet af Josephine Teasdale Thomsen.
Ved finalerne for de dressurbetonede føl blev resultatet som følger:
Dagens bedste dressurbetonede hoppeføl blev Heiline’s Diva Romance e. For Romance/Fürstenball, avlet og ejet af Stald Heiline. Føllet er selvfølgelig udtaget til Eliteskuet.
Nummer to, og også udtaget til Eliteskuet, blev Diabelle Holst e. Antobello/Uno Don Diablo, avlet og ejet af Anders og Migge Holst Petersen.
Reserve til Eliteskuet blev tredjebedste, Gaby Hena e. Everdale/Don Gregory, avlet og ejet af Alexandra og Søren Buchreitz.
Ved hingsteføllene blev bedste føl Arkibello e. Antobello/Blue Hors Romanov, alvet og ejet af Jan Østergaard Hartvigsen. Føllet er selvfølgelig inviteret til Eliteskuet.
Nummer to, og også udtaget til Eliteskuet, blev Lipas Rock Me S e. Rock Forever/Stedinger, avlet og ejet af Sara Juul og Paul Jacobsen.
Nummer tre, og reserve til Eliteskuet, blev Hedelunds Francesco e. Franklin/Robin, avlet og ejet af Rikke Kvist.
Husk at se billeder her på siden i næste uge!