Ser vi på skelettes anatomi hos en hest, så danner lænden en lille bro, der forbinder den store og kraftfulde bagbart med den store og kraftfulde forpart. De resterende ryghvivler er understøttet af ribbene, hvad der i sidste ende betyder, at de er bedre stabiliserede. Lænden er derimod i højere grad afhængig af en god og velkoordineret muskelfunktion. Med andre ord kan lænden anatomisk betragtes som et svagt og udsat sted på hestens krop, fortæller Nikoline Hostrup Borge, exam. fysioterapeut til både heste og mennesker, Hestens Fysioterapeut. 

– Vi ser det også hos mennesker, der ofte får lændeproblemer, hvad der forklarer, hvorfor der findes så mange retningslinjer for, hvordan man bør løfte tunge ting, sidde eller træne sin ryg, siger Nikoline Hostrup Borge. 
At hestens lænd er et svagt sted på hestens krop kan betyde, at hvis hesten eksempelvis skrider ud med bagparten, vælter, træder i et hul eller laver voldsomme bukkespring, så er lænden i stor risiko for vrid, som kan resultere i roterede og låste lændehvirvler. Hvis hesten har fået det, kan det medføre muskelsammentrækninger i musklerne omkring, hvad der i sidste ende kan betyde, at hesten får en skæv bækkenstilling. 

I princippet kan alle bækkenets led også blive udsat for vrid, slag eller vedvarende irritation af leddene, som medfører låsninger og skævheder. Det resulterer i muskelforsvar, som igen kan være med til at trække lænden skæv, fortæller Nikoline Hostrup Borge. 

Hvad er symptomerne på lænde- og bækkenproblemer?

Symptomer på at hesten har problemer i bækken og lænd er blandt andet, at hesten har svært ved at sætte sig eller bære sig. Hesten har svært ved at lave overgange, den skyder skulder eller har svært ved at gå på den ene volte. Hesten har svært ved sidebevægelser til den ene eller begge sider, den har problemer med anspring i galop, vil kun galopere eller nægter at galopere. Ofte vælger den forkert galop eller krydsgalop, stiver sig og bliver svær at sidde på. Nogle vil også opleve at sadlen glider til den ene side, at hesten virker uren i takten bagtil eller går kort/lang i skridt, m.m. 

Når nogle heste får problemer i lænden og i bækkenet, kan det sandsynligvis hænge sammen med ridning og træning af hesten: 

– Som udgangspunkt er hesten ikke skabt til at bære rytter, og derfor skal hesten lære at bruge sin krop på en hensigtsmæssig måde i forhold til dens rolle som ridehest. Derudover skal hesten opbygge muskelstyrke til at bære rytteren på en sund måde, siger Nikoline Hostrup Borge. 

Man skal i høj grad sætte fokus på overlinjen, for hvis hesten går med for meget spænding i overlinjen, betyder det, at den er begrænset i sin mulighed for at kippe bækkenet ind under sig og øge bæringen – noget der er essentielt i jagten på at øge hestens styrke i lænd og bagpart, og som gør den stærkere, når den skal bære sin rytter. 

Også hestens nakke – og rygligamenter fortjener rytterens fokus i kampen for at undgå en spændt og stram overlinje. Ligamenterne starter ved nakken imellem hestens øren, og hæfter via lameller på de fleste halshvirvler, hvorefter de fortsætter via ryggens torntappe og korsbenet hele vejen ned til halen. Rygligamentet har kun vis længde og er begrænset i sin elasticitet, så derfor opstår der problemer, hvis hesten har en tendens til kippe korsben og bækken bagud – noget der sker, hvis hesten får liv til at gå bag lod. 

– Det kan skabe irritation og inflammation i området omkring korsbenet og også i nakken, fordi rytteren i princippet trækker i ligamentet fra hoved-enden samtidig med, at han eller hun forsøger at presse bagparten ind under hesten, og dermed også trækker i den anden ende af ligamentet, siger Nikoline Hostrup Borge. 
Hvis hesten ikke har mulighed for at kippe bækkenet ind under sig og også træde godt ind under sig, kan det resultere i, at man nedsætter dens mulighed for at fjedre i de store led i bagbenene. Herunder hofte, knæ og has, som alle giver mulighed for elastisk bæring og samling. I stedet overføres en stor del af den støddæmpende funktion i bagparten til gaffelbånd og bøjesenerne omkring koden og korsled. (SI-leddene.) Og sidst, men ikke mindst, også til bækkenet, som på lang sigt kan overbelastes med skader til følge, fortæller Nikoline Hastrup Borge.

Værn om den gode symmetri

I den daglige træning bør rytteren også være opmærksom på, at man kan komme til at skabe asymmetri i lænd og bækken, hvis man ikke rider reelt ligeudrettet, så hesten går på bøjet spor. Derudover er overdreven træning på den ene volte eller til den ene side af naturlige grunde med til at skabe asymmetri hos hesten. 

– Et vedvarende højt stressniveau hos hesten under træning og arbejde vil også kunne skabe problemer med spænding i overlinjen. Problemer der sætter sig i bækken og lænd og som på sigt kan føre til nye problemer på andre steder i hestens bevægeapparat, siger Nikoline Hastrup Borge. 

Hvis rytteren har skævheder eller sadlen er skæv eller dårligt tilpasset til hesten, kan det naturligvis også have betydning for hele hestens bevægeapparat, fortæller Nikoline Hastrup Borge.

Hesten skal kippe i bækkenet og træde dybt ind under sig – ligesom man ser her hos Kyra Kyrklund og Max. På den måde bruger hesten kroppen hensigtsmæssigt, og det fører til, at den vil holde længere.

Hvordan undgår man bækken- og lændeproblemer?

Som udgangspunkt vil mit råd være at træne og ride efter træningsskalaen og fordringerne for dressur, som de traditionelt er beskrevet. Den oprindelige hensigt var at uddanne en sund, holdbar og velskolet ridehest. 

– Hvordan optimal træning udføres skal og bliver også løbende diskuteret, så man helt konkret prøver at udmønte, hvordan træningen reelt ser ud og føles i praksis. Dér vil jeg gerne slå et slag for, at man noterer sig det tidligere beskrevne samt sætter sig lidt ind i hestens anatomi og hensigtsmæssig biomekanik. Ydermere, at man gør sig umage med at ride hesten, så den er afspændt og tilpas samtidig med, at man styrker den, siger Nikoline Hastrup Borge. 

Som jeg ser det, bør fokus være på, at hesten kan arbejde hele vejen igennem hele kroppen uden unødige spændinger. Derfor er varieret arbejde så som træning i kuperet landskab, bomtræning, cavalettis, ridning i vand, ridning på varieret underlag, longering, træning i lange liner, m.m. alt sammen med til forbedre hestens kondition, funktion, kondition og muskelstyrke. Og det hele er i sidste ende med til at skabe en sund og holdbar ridehest – uanset, hvilken ridedisciplin man dyrker, fortæller Nikoline Hastrup Borge. 

Veludførte udspændings- og gulerodsøvelser samt refleksøvelser kan både være med til at bevare eller skabe god bevægelighed i leddene og også øge stabiliteten omkring disse. Derudover kan de give hesteejeren en god fornemmelse for, om hesten har problemer i bevægeapparatet samt skabe større forståelse for hestens styrker og begrænsninger. 

I min funktion som hestefysioterapeut oplever jeg, at mange problemer i bækken- og lænderegionen skyldes låsninger, der kan afhjælpes gennem manuelle manipulationsteknikker som osteopati, kiropraktik eller mobilisering samt bløddels- og bindevævsbehandlinger. Det skal naturligvis understøttes at hensigtsmæssig træning af hesten, mener Nikoline Hastrup Borge. 

Sværere tilfælde vil naturligvis kunne betyde, at hesten har brug for dyrlægebehandling i kraft af eksempelvis ledbehandlinger, blokader, mv. Og derudover kan der være tale om alvorlige tilstande som spondylose, kissing spines, brud, gigt i kors – og facetled og andre sygdomme, som skal udelukkes, fortæller Nikoline Hastrup Borge. 

– Det er vigtigt altid at udelukke problemer i bækken og lænd som sekundært til andre problemer i bagbenenes muskler, led, sener og gaffelbånd, siger Nikoline Hastrup Borge afsluttende.