Et stærkt felt til DM for senior

22-04-2022 15:37

Christine Krogh Frausing
Skribent

Danmarksmesterskaberne er lige om hjørnet, og det giver anledning til at tage en kig på startlisterne, hvor der blandt andet for senior er et stærkt felt af ryttere

Copyright Ridehesten.com
Forsvarende mester, Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegårdens Gladiola. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I næste uge afholdes Danmarksmesterskaberne i ridebanespring, hvor det for sidste gang skal afvikles hos Absolute Horses ved Christian & Andreas Schou. 

Der afholdes mesterskab for henholdsvist senior, U25, U21 & U18. Ud over mesterskaberne bliver der en Youngster-konkurrence for heste på fem, seks og syv år, som springer henholdsvis 120, 125 og 130 cm. Der lægges ud torsdag og er finale fredag.

Blandt seniorrytterne er blandt andet forsvarende mester, Lars Nørgaard Pedersen med Bøgegården Gladiola, meldt til start. Derudover stiller Stine Cassøe Jakobsen og Conchillo, der vandt Grand Prix klassen under Danish Christmas Show 2021 til start. Andreas Schou griber ligeledes chancen for at ride sidste DM på hjemmebane, da han er meldt til på de to heste, Independent og I Know. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sidste års sølvvinder, Tina Lund, stiller ligeledes til start, og i år har hun meldt 3 heste, blandt andet hendes tophest Carallo. 

Se hele startlisten for senior her.

U25 mesterskabet havde sin debut sidste år, og da det var en succes, afvikles der igen i år et mesterskab for U25 rytterne, hvor 18 ekvipager er meldt til. Ved U18 mesterskabet er der 25 tilmeldte ekvipager, imens der for U21 er 21 tilmeldte ekvipager. 

Se alle startlister her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner