Et naturstridigt comeback

22-01-2008 07:56

Maja Golles

Hesten I'm Simonis Molar var dømt færdig. I aftes vandt den i fornem stil på på Aalborg Væddeløbsbane.

For halvandet år siden mente dyrlægerne, at hesten I’m Simonis Molar var færdig som væddeløber, men i aftes trodsede den noget nær naturlovene og fik med Bo Westergaard i sulkyen comeback med en smuk sejr i 8. løb på Aalborg Væddeløbsbane. I’m Simonis Molar gjorde comeback i går, og den præstation var imødeset med stor spænding, og ikke kun af ejeren Freddy Christensen fra Aalborg. 7-årige I’m Simonis Molar har nemlig været et stortalent gennem hele karrieren, og den har tidligere været i udenlandske opkøberes kikkert. Dyrlægers dom for halvandet år siden byggede på, at I’m Simonis Molar havde en grim ledskade. På daværende tidspunkt tog dyrlægerne røntgenbilleder. Det var blandt andet på den baggrund, at jeg fik at vide, at jeg ikke skulle regne med, at I’m Simonis Molar nogensinde kom til start i et væddeløb igen. Så det er klart, at jeg føler, at vi er kommet et godt stykke fremad i takt med mandagens start, siger en glad Freddy Christensen. Kilde: Nordjyske

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner