Ericsson og Velin i ilden i Leipzig

23-01-2007 00:00

Anne Kjærsgaard

Danmark var repræsenteret med to ryttere ved World Cup Stævnet i Leipzig, hvor Thomas Velin placerede sig som nr. 7 på Godsend du Reverdy i 1,50 meter klassen og fik en flot nulrunde på Equest Carnute i 1,45 meter klassen, som er tilbage på konkurrencebanerne i fin form efter en pause. Linnea Ericsson fik en delt 7. plads i barrierespringningen med PGL Cronus iblandt flere prominente ryttere såsom Robert Whitaker. Linnea Ericsson klarede sig ligeledes flot i Youngster Touren med en 6. plads i 1. kvalifikationsrunde, men desværre fik hun nedslag i både anden kvalifikationsrunde og finalen. PGL Cronus blev også placeret i en 1,45 meter klasse, hvor den blev nr. 9. World Cup-klassen blev vundet af tyske Christian Ahlmann på Cöster foran Marcus Ehning og Sandro Boy på anden pladsen. Efter sin første World Cup sejr fører Christian Ahlmann nu turneringen med 78 point efter at have redet seks kvalifikationer. I World Cup finalen endte Linnea Ericsson på en 31. plads efter at have været placeret som nr. 8 i fredagens kvalifikation til World Cup klassen. Se World Cup-klassen på SVT1 mandag aften kl. 22.45 eller på Eurosport onsdag kl. 22.25.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner