Er der så risiko for hestene i Rio?

24-06-2016 11:22

Britt Carlsen

OL

I går kunne vi fortælle, at en gruppe internationale hesteejere udtrykker bekymring over forholdene i Rio i forhold til hestene og deres egen sikkerhed. Vi har talt med Elitechef Kimi Nielsen om emnet

Copyright Ridehesten.com
Området hvor ridningen skal afvikles i Deodoro. Foto: FEI/

Under overskriften "Hvor sikkert er OL for hestene?" bragte vi i går en nyhed om en gruppe hesteejere, der offentligt har udtrykt bekymring for hestenes, rytternes og egen sikkerhed ved OL i Rio. 
I dag har den amerikanske sportschef Will Connell i et interview med Noelle Floyd tilbagevist nogle af de problematikker, som hesteejerne har givet udtryk for.

Han understreger, at han har tillid til sikkerheden omkring Legne, men at man naturligvis skal være klog, og ikke udfordre de sikkerhedsmæssige aspekter på nogen måde. Det vil sige, gå ikke alene ud om aftenen, og bær ikke smykker, dyre ure, håndtasker ol. I forhold til hestene, har amerikanerne taget vandprøver med til analyse, og vandet er af en ganske fornuftig kvalitet, understreger han. Mht. hestenes sikkerhed, så vil de, som altid ved internationale stævner, stå opstaldet bag hegn med vagter. Om arrangørerne så bliver færdig, ja det er så en lidt anden sag, men det bliver småting som ikke er klar, som han bemærker, måske er ikke al maling tørt, når heste og ryttere flytter ind i Deodoro.

Kimi Nielsen: ikke bekymret for hestene
Kimi Nielsen var, sammen med repræsentanter for andre forbund, på besøg på ridestadion i marts måned i år. - Hestene kommer til at stå i helt nybyggede stalde, hvor boksene er opført i beton på tre sider og med træfronter som vi kender det. Staldområdet er opbygget omkring nogle gårdspladser med græs, og jeg vurdere at det bliver rigtig fint, når det er færdigt, fortæller Kimi. Da hun var på besøg manglede fronterne på boksene. Kimis bekymring drejer sig mere om, hvorvidt veterinær klinikken vil være helt klar til tiden. Samme bekymring giver Will Connell udtryk for, men han er omvendt sikker på, at arrangørerne vil få alt på plads til tiden - hestenes velfærd skal det ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved.

Mht. vandkvaliteten, så oplever ryttere, der rejser med heste til Middelhavslandende eller flere steder i USA, at der er iblandet klor i vandet. Derfor er de danske ryttere blevet opfordret til at tilvænne hestene til smagen af klor, ved at putte klortabletter i drikkevandet, eller skjule klorsmagen ved at vænne hestene til at drikke vand med æblesaft iblandet.  

- Når hestene skal transporteres fra lufthavnen til ridestadion bliver det en tur på omkring 25 minutter. Arrangørerne har fået sendt fire lastbliler fra det tyske transportfirma Johannsmann med erfarne chauffører til Rio, og hestene vil på vejen blive fulgt af en politieskorte. Der er 85.000 sikkerhedsfolk på job under Legene, så jeg er sikker på, at der vil blive passet godt på hestene, fortæller Kimi.

Copyright Ridehesten.com
Deodoro Olympic Park. Foto: FEI/www.raphaelmacek.com

Hvad med rytterne?
Ryttene bor i OL byen, hvor der kun er adgang for særligt akkrediterede. De bliver fragtet i busser i særligt lukkede transportsystemer inde fra OL byen og ind på ridestadion i Deodoro, som også er helt indhegnet og al adgang sker via sikkerhedssluser som man kender det fra lufthavnene. 

- Jeg har understreget, at rytterne ikke må gå ud, når det der mørkt, at de skal lade alle smykker blive hjemme og tage en billig håndtaske med. Det bliver ikke noget med at skinne i Brasilien, fortæller Kimi. Hun har arrangeret et par ture for rytterne, hvor de kan komme til at se noget af den smukke natur. 

- Da jeg var i Rio følte jeg mig ikke utryk, men jeg havde heller ikke nogen smykker på overhovedet. Jeg så dog røverier ved højlys dag, hvor ingen blandede sig, og det får man også besked på, man skal lade være med, understreger Kimi Nielsen. 

- Der er mange ting forud for dette OL, som er noget mere besværlige, end det vi er vandt til, men nu er det Rio vi skal til, og vi skal få det aller bedste ud af det. Jeg er ikke nervøs for ryttere eller hestes sikkerhed, det skal nok fungere, når vi kommer derud, slutter hun.  

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner