Annika Knudsen Lorentsen
I dag lød startskudet til dette års Equitour Aalborg, hvor der resten af ugen afvikles internationale klasser i både springning og dressur. På trods af en meget regnfuld dag i det nordjyske er begge klasser planmæssigt afviklet her til aften.
Først var det juniorerne der skulle konkurrere på en 130 cm høj bane. Her var 18 ekvipager til start, alle fra Danmark. Det blev Sarah Svendgaard og Raiborne de Pranzac e. Airborne Montecillo/ Prestige de Moens der løb med sejren efter en fejlfri runde i tiden 70.42 sekunder.
På andenpladsen og tredjepladsen blev det søstrene Weilsby. Emilie Weilsby på Cliff Young e. Con Air 7/ Quantum red fejlfrit i tiden 74.10 sekunder, mens Anna Weilsby på Chicago TM e. Contender/ Corrado II red fejlfrit i tiden 75.89 sekunder. På fjerdepladsen kom Louise Engelsted på den kun 7-årige Mexico e. Stardust/ Aston, de red også fejlfrit i tiden 76.78 sekunder. Femtepladsen gik til Emilie Mosegaard Christiansen på Serupgaards Corona e. Carson Ask/ Casir Ask efter en fejlfri runde i tiden 77.22 sekunder.
Seks nationer til start i Small Tour
Dagens næste klasse, var første afdeling af den 1* Small Tour, som blev afviklet på en 125 cm høj bane. Sejren gik til den lynhurtige dansker Christian Jansen på Emily Deschanel Mak e. Cassini II/ Aston efter et fejlfrit ridt i tiden 27.45 sekunder.
Andenpladsen gik også til en dansker, nemlig Linnea Erricson-Carey på Ringwood Cassero e. Casall/ Cero i tiden 29.25 sekunder. Tredjepladsen gik til irske Sofie Slattery på Caruso e. Chacco-Blue/ Graf Top i tiden 29.48 sekunder. På fjerdepladsen blev det Victor Lica Larsen på Gloria e. Harley VDL/ Indoctro i tiden 30.21 sekunder, mens femtepladsen gik til Emma Toft Heilesen på Hip-Hop's Firefly e. Favorit Ask/ Charmeur i tiden 30.27 sekunder.
Se start- og resultatlister for stævnet her.