Flot sejr til Baaring Kjærgaard i juniorfinalen

25-05-2019 14:45

Annika Knudsen Lorentsen

De danske juniorryttere red flotte runder på den svære bane i dagens Junior Grand Prix og her kom seks ekvipager i omspringningen, hvor Laura Baaring Kjærgaard løb med sejren

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

16 ekvipager var til start i dagens juniorfinale og her formåede seks ryttere at ride hovedrunden fejlfrit. En hovedrunde der bød på mange svære linjer og blandt andet trekombination. 

De seks ekvipager skulle derfor ud i en omspringning hvor Laura Baaring Kjærgaard på Caletta S e. Cormint/ Caletto I trak det længste strå og dermed kunne hun lade sig hylde som vinder af dagens finale. 

Andenpladsen gik til Emilie Mosegaard Christiansen der ligesom Laura red en fejlfri omspringning med sin hoppe Serupgaards Corona. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen var også fejlfri i omspringningen, her var det gårsdagens vinder Kristine Amalie Paulson på Caracella. På fjerdepladsen blev det Marie Louise Riisgaard Kemp på Diamanty Di Magico Z, også de red fejlfrit. 

På femte- og sjettepladsen blev det søstrene Weilsby, som desværre begge fik fejl i omspringningen. Anna Weilsby indtog femtepladsen med fire fejl på Chicago TM, mens Emilie Weilsby og Cliff Young fik otte fejl, og dermed endte de som nr. 6. 

Se resultatlisten her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner