Engelsk sejr i Grand Prix

29-12-2007 22:43

Britt Carlsen

Den store Grand Prix-klasse er netop afsluttet i Mechelen med en spændende omspringning

Det lykkedes desværre ikke for søstrene Lund at komme ind i omspringning i Grand Prix springningen i Mechelen her til aften. 11 ryttere nåede ind i omspringningen og det så ud til at svenske Helena Lundbäck og Conan ville tage sejren i klassen, hvor hun var den eneste kvindelige rytter i omspringningen. Desværre for Lundbäck red omspringningens næstsidste rytter engelske Ben Maher en fabelagtig flot omspringning på Rolette og kappede mere end 2 sekunder af svenskerens tid. Alois Pollmann-Schweckhorst, den tidligere landstræner for de danske springryttere, repræsenterede tyskerne på tredjepladsen med Candy. I morgen afgøres World Cup Kvalifikationen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner