Endnu en ulykke med studenter i hestevogn

27-06-2009 12:16

Grethe Næsby

27 studenter fra Ribe fik sig noget af et chok, da deres hestevogn torpederede en bil under studenterkørslen i går
Copyright Ridehesten.com
Hverken heste, kusk eller studenter kom tilsyneladende noget til ved ulykken. (Modelfoto: Ridehesten.com).

Turen i hestevogn, som studenterne fra Ribe Katedralskole vanen tro kører omkring Ribe Domkirke efter dimissionen, udviklede sig kort tid efter starten dramatisk. En vogn med to heste tøvede først, og derefter satte hestene i galop ned mod en række af parkerede biler. Hestevognen styrede direkte mod de parkerede biler, og den yderste hest undgik kun med nød og næppe at ramme en af bilerne. Hestevognen derimod smadrede det bagerste af en svensk indregistreret Ford. Trods uheldet valgte kusken at fortsætte og skal i løbet af fredagen køre studenterne rundt på studenterbesøg. Kilde: JyskeVestkysten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner