Endnu en dansk hest til Helen Langehanenberg

09-01-2021 18:54

Den tyske toprytter Helen Langehanenberg har sikret sig endnu en dansk dressurhest i sin kollektion af lovende ungheste. Der er tale om den 4-årige kårede hingst Ikon fra Stutteri Byager

Copyright Ridehesten.com
Ibizkus Byager ved hingstekåring i Tyskland. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 4-årige hingst Ikon e. Asgard's Ibiza/ Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Byager ved Mette Fauerholt  og Niels Therkelsen) er ejet af amerikanske Laura Brandt fra Californien, der købte hingsten som føl hos opdrætterne i Jægerspris.

Ikon hed oprindeligt Ibizkus Byager, men skiftede navn i forbindelse med Oldenburgforbundets hingstekåring i Vechta i 2020, hvor den danskavlede oldenburgerhingst blev kåret. I 2020 er han blevet uddannet af tyske Anna Mitter fra Ausbildungsstall Mitter, der bl.a. har startet Ikon i oldenburgerchampionatet og ved en sportstest for hingste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu står den kårede hingst hos den tyske OL-rytter Helen Langehanenberg, der har en anden dansk tophest i sin stald, nemlig DV-hoppen Straight Horse Ascenzione, der er helsøster til Sezuan. Hun er som Ikon også er født i det nordsjællandske og er amerikansk ejet.

deres facebook-side skriver Stutteri Byager, at Helen Langehanenberg nu har overtaget tøjlerne på Ikon og selv har siddet i sadlen. Det er planen, at hingsten i 2021 skal gå endnu en sportstest og måske det tyske Bundeschampionat. –Vi er på en gang både stolte og ydmyge over, at en af verdens dygtigste ryttere kommer i sadlen på en Byager-hest. Vi glæder os meget til at se, hvad fremtiden bringer, skriver Stutteri Byager.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen