Trine Askjær-Jørgensen
Efter et helt fantastisk OL i Paris sidste sommer for Jessica von Bredow-Werndl og trakehnerhoppen TSF Dalera BB e. Easy Game/ Handryk, hvor ekvipagen tog derfra med to guldmedaljer, meddelte den tyske dressurrytter, at hoppen skulle pensioneres fra stævnebanerne.
Midt i januar i år blev hoppen hyldet ved en smuk afskedsceremoni ved Longines CHI Classics-stævnet i Basel. Dalera har været i stalden hos von Bredow-Werndl, siden hun var otte år gammel og har skabt utallige af minder og oplevelser. Efter pensionen skulle hun egentlig bare fortsætte med at leve et dejligt liv hos Jessica, hvor hun også fortsat er blevet motioneret.
I går meddelte von Bredow-Werndl så på sin Instagram-profil, at den nu 18-årige hoppe, der er en af verdens absolut bedste dressurheste, altså ikke er klar til at gå på pension. Hun skriver følgende:
– Dalera vil bare ikke gå på pension. Det viser hun mig igen hver dag. Hun sprudler af styrke og motivation. Derfor besluttede vi sammen, at Dalera kan tage en sæson mere. Jeg er super spændt på det og kan ikke vente med at tage til turneringer med hende igen.
Se Instagram-opslaget her: