Endnu en dansk europamester

21-07-2024 12:48

Josephine Vedel Søndergaard har vundet guld ved europamesterskabet i voltigering for juniorer, der afholdes i schweiziske Bern 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Jens Kaare Toftehø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved europamesterskaberne i voltigering for kvinder, der afholdes i den schweiziske by Bern, fik Danmark endnu en europamester i ridesport i denne weekend.

I et startfelt på 42 udøvere vandt blot 16-årige Josephine Vedel Søndergaard (fra Skibby ride -og voltigeklub) EM-guld for juniorer med sin longefører Hanne Haagen Hansen og hesten Tophøjs Geleto Lieto e. Charlton SEM Ask/ Come Back II (opdr. Ingelise Hylleborg Petersen) efter en imponerende indsats hele ugen.

Det at blive europamester er kulminationen på en tætpakket stævnesæson, hvor stævnerne har ligget tæt, og hvor mesterskabet ligger lidt tidligt, så man har skullet være klar fra sæsonstart. Jeg er megaglad og stolt af mig selv og mit team. Sidste runde var nervepirrende, da jeg lå nummer 1, så der var alt at tabe. Heldigvis har jeg en meget rutineret longefører og en hest i Lieto, som bare var mega cool i de meget uvante omgivelser. Jeg havde ikke kunne gøre dette uden min longefører Hanne H. Hansen og min hest Lieto samt det team, som er bag mig. De fortjener guldmedaljen lige så meget som mig, udtaler Josephine fra Schweiz.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Jens Kaare Toftehø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Josephines klub, Skibby ride -og voltigeklub. stillede også med et seniorhold, der blev nr. 6 i et meget stærkt felt. Den eneste senior på holdet, Iben Dines Pedersen, startede også senior individuel på en lånt hest fra England, som hun fik en enkelt træning på inden. Hun leverede tre gode runder og fik især vist et meget flot kürprogram.

Der har yderligere været tre individuelle udøvere til start, alle fra Voltigeklubben Thommysminde, nemlig juniorerne Wilma Baden Askbo og Josefine Egelund. Sidstnævnte er debutant og klarede det rigtig fint, og Wilma endte desværre lige uden for finalepladserne, men viste to flotte programmer. Julie Christensen startede U21-klassen og landede en 11.plads efter at leveret tre virkelig gode runder.

Stævnets start- og resultatlister.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Jens Kaare Toftehø
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen