En hel dags oplevelser for 200 kr.

14-10-2016 15:25

Fredag den 21. oktober bliver en særdeles interessant dag under Odense Horse Show, med championatsfinaler og show med Lorenzo - alt dette kan du opleve for blot 200 kr. (+25 kr. billetgebyr)

Copyright Ridehesten.com
Lorenzo giver en forrygende opvisning fredag aften.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Odense Horse Show sponsored by ECCO har planlagt en særdeles interessant dag for publikum fredag den 21. oktober, og hele den spændende dag kan man opleve for blot 200 kr.

Dagen kaldes "Blue Hors Avlerdag" for inde i den store opvisningshal, Kingsland Main Arena er der championatsfinaler i både springning og dressur. Der er lagt op til nogle særdeles seværdige og spændende finaler, med et stort antal meget imponerende springheste, mens kollektionen af dressurheste bl.a. tæller de to verdensmestre fra UVM i Ermelo i år, DV-hoppen Fiontini redet af Severo Jurado Lopes og Victoria's Secret redet af Anna Kasprzak.

For de springinteresserede er der springning hele dagen i Walber Arena. Man kan fx se Stutteri Ask kvalifikationsklassen til speed finalen i den tre-stjernede tour fra kl. 16.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagen afsluttes inde i Kingsland Main Arena med et forrygende show med den flyvende franskmand, Lorenzo. I omkring en time vil han vise sit flotte show, som både giver hjertebanken og kalder på en god del af følelsesregistret hos publikum.

Har man lyst, så er hallen derefter åben for træning af de heste, som rides i FEI World Cup dressur lørdag og søndag, så man kan blive sidende og få et indblik i, hvordan nogle af verdens bedste dressurryttere træner og forbereder deres heste på store konkurrencer.

Se tidsplanen HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner