Thomas Bach Jensen
Selv om det ikke blev til placeringer i World Cup-klassen lørdag aften, så viste Emilie Martinsen og hendes træner Henrik Gundersen, Florida, fin form ved Wellington CSIW-stævnet ESP Holiday & Horses i weekenden. Emilie var med i pengene, da hun i to ranglisteklasser opnåede placeringer. Med Carisma blev hun nr. 3 i en 145 cm klasse og med Bøgegårdens Apollo blev hun efter dobbeltrunde nr. 7 i en Grand Prix. Det var Bøgegårdens Apollos første stævne siden EM, og han var derfor i World Cup klassen en anelse mat efter sin gode indsats i Grand Prixen.