Signe Wiese
Auktionen sker som optakt til og sideløbende med EM i Herning, og er en del af projektet "EM mod Miner". Dansk Flygtningehjælp har samlet donationer fra en række danske virksomheder og privatpersoner, og du har mulighed for at byde på et bredt udvalg af unikke genstande og oplevelser. Kig forbi Lauritz.com for at se, om der er noget, der kunne friste.
Særligt for heste-interesserede er der mange lækre ting at byde på. Eksempelvis er Andreas Helgstrands dressurkjole samt tilhørende hat netop kommet under hammeren, og som noget helt særligt er det også muligt at byde på en bedækning til din hest fra Absolute Horses hingste, Corratus DVH 814 og Champion F.P. DVH 990.
Med dit køb støtter du Dansk Flygtningehjælps minerydningsarbejde i verdens nyeste land, Sydsudan. Auktionen er skudt igang og løber frem til den 26. august 2013. Klik dig ind på auktionen og se den lange liste af spændende tilbud HER
Lørdag aften kl. 19 afholdes der derudover en LIVE auktion i VIP Loungen i MCH Arena, hvor auktionarius Per Kjærsfeldt vil svinge hammeren over flere spændende og unikke donationer. Der vil bl.a. kunne bydes på:
Al indtjeningen fra LIVE auktionen går til Dansk Flygtningehjælps minerydningsarbejde i Sydsudan.